43.000 har modtaget fejlbehæftet brev om kontanthjælp

43.000 kontanthjælpsmodtagere har i weekenden modtaget et brev, der indeholder fejl. Det skriver Avisen.dk.

Brevene beskriver, hvordan de står i forhold til kontanthjælpsloftet, der træder i kraft 1. oktober.

Der er sendt breve til cirka 150.000 borgere. Tusindvis har fået breve, hvor afsenderkommunen er forkert, mens andre er blevet placeret på en forkert sats.

Det fortæller KMD, der varetager opgaven med at udsende breve på vegne af kommunerne, til Avisen.dk.

– Vi har konstateret, at der i brevene, der er sendt til borgere i Jylland og på Fyn er fejl i afsenderfeltet. Alle breve, der er sendt ud på Fyn, har Odense Kommune som afsender.

– Alle breve, der er sendt ud i Jylland – på nær Aarhus Kommune – har Esbjerg Kommune som afsender. I alt er der tale om 43.000 fejlbehæftede breve, siger kommunikationschef Christoffer Hellmann til Avisen.dk

Den anden fejl betyder, at nogle kontanthjælpsmodtagere er blevet placeret på en forkert sats.

– Fejlen har ramt borgere, som er samlevende med en person, hvor der ikke i systemet er registret samlevers cpr-nummer. Fejlene gælder kun breve, der modtages via e-Boks, skriver Christoffer Hellmann.

KMD beklager og sender nu nye breve ud.

– Vi er naturligvis ærgerlige over de to tekniske fejl og de misforståelser, som de kan have givet anledning til. Vi gennemgår nu vores kvalitetskontrol med henblik på at undgå lignende situationer fremover, siger Christoffer Hellmann til Avisen.dk

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: