70.000 er flygtet fra voldsomme kampe i Sydsudan

Mere end 70.000 mennesker er flygtet fra Sydsudan siden juli, siger FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi.

I gennemsnit flygter 2000 sydsudanere dagligt over grænsen til nabolandet Uganda. De fleste er kvinder og børn.

Flygtningestrømmen tog voldsomt til i styrke efter 7. juli, hvor de voldsomme kampe mellem tilhængere af præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar blev genoptaget.

– Hvis volden i Sydsudan fortsætter, vil et stort antal mennesker fortsætte med at flygte til Uganda i månederne fremover, siger den norske organisation Flyktninghjelpens fungerende landedirektør i Sydsudan, Enock Mambili.

Sydsudanere i tusindtal flygter fra vold til Uganda

Humanitære organisationer forbereder sig på at tage imod yderligere 80.000 sydsudanske flygtninge i Uganda inden slutningen af året.

Titusindvis af mennesker er dræbt og 2,5 millioner er drevet på flugt som følge af borgerkrigen i Sydsudan, der brød ud i 2013.

Sydsudans nabolande gør klar til bølge af flygtninge

Sydsudans informationsminister, Michael Makuei, sagde onsdag nej til at få flere fredsbevarende FN-tropper til hovedstaden Juba.

Makuei beskylder FN’s mission i Sydsudan for ikke at opfylde sin forpligtelse om at beskytte civile.

Sydsudan er verdens yngste nation. Landet blev selvstændigt i 2011, to år før borgerkrigen brød ud.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: