Aarhus havnefront skal være byens nye mødested

Store gravemaskiner, larm, afspærringer og masser af sandbunker. Aarhus havn er i øjeblikket en stor byggeplads, fordi Aarhus Kommune er ved at gøre sin vision om en ny havnefront til virkelighed.

Står det til Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), så skal havnefronten blive et stort åndehul, der samler by og borgere, nu hvor nærbanen ikke er der længere, fremgår det af en pressemeddelse.

Rådmanden sammenligner den nye havnefront med dengang, man åbnede på for åen igen. For med åbningen ned mod vandet vil der kunne skabes et helt nyt byrum med masser af liv nede ved havnen.

Slut med jernbanebom på havnen i Aarhus

»Havnepladsen bliver et fikspunkt, der knytter Sydhavnen, Risskov og Aarhus Ø sammen med centrum. Vi vil se en stor vækst i gadelivet, hvor flere vil spise frokost, drikke kaffe og gå ture i det hele taget. Samtidig får vi en plads til koncerter, indsejling af nye Samsø-kartofler og andre store begivenheder,« lyder det fra rådmanden.

Kommunen er ved at omdanne havnen til torve og åbne pladser. En af de nye pladser er Havnepladsen, der med sine 12.000 kvadratmeter bliver den største, dobbelt så stor som Store Torv og Lille Torv til sammen.

Letbane-arbejde ved Nørreport klar til anden fase

Også skiftet fra den gamle nærbane til letbane får betydning for den nye havnefront. For godt nok kører begge tog på skinner, men når letbanen åbner, så bliver det uden hegn og bomme på havnen. Skinnerne ligger frit, da letbanen ikke er underlagt de samme sikkerhedsforanstaltninger, som nærbanen var.

Hos Aarhus Letbane deler direktør, Claus Rehfeld Moshøj, rådmandens begejstring for den nye havnefront, da letbanedirektøren allerede nu begynder at se en effekt af, at grænserne mellem byen og havnen er udvisket, da sikkerhedshegnene og bommene fra nærbanen er væk.

»Det, der tidligere var byens bagside, er blevet til byens forside. Centrum trækker sig ned mod havnen, og så godt som alle bygninger på havnefronten er blevet renoveret eller i gang med at blive det. At letbanen ikke bliver adskilt fra den øvrige trafik, giver både visuelt og fysisk en fri forbindelse mellem by og havn, « udtaler han.

Nærbanen bliver til Letbanen

Men letbanens frie færden langs havnen stiller også krav til byens øvrige trafikkanter, da det er vigtigt at man holder øje med, hvad man laver, når man færdes på de nye frie pladser. Cyklister og fodgængere skal også være opmærksomme, når de krydser letbanens spor, forklarer Claus Rehfeld Moshøj .

Letbanen må dog højest køre 30 km/t på havnen, og den bremser markant hurtigere end et almindeligt tog. Letbaneføreren kan også aktivere en magnetskinnebremse, som får toget til at standse straks, da det hægter sig fast til skinnerne.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: