Aktier: Energiselskaber trækker asiatiske markeder op

De asiatiske aktieinvestorer tager positivt imod Opecs beslutning om at reducere olieproduktionen. Prisstigninger i energisektoren præger dagens handel.

Opecs enighed kommer bag på analytikerne, der havde ventet, at modsætningsforholdet mellem især Iran og Saudi-Arabien ville stå i vejen for det fælles fodslag på mødet i Algier.

“Energisektoren vil være en vigtig bidragyder til de stigninger, vi ser efter Opecs beslutning. Alt vi har set på dette tidspunkt er hensigten om at gøre noget, og jeg vil gerne se noget mere konkret, og at de derefter rette sig efter det. Men det er det første skridt,” noterer strateg Tony Farnham fra Patersons Securities i Sydney til Bloomberg News.

I Tokyo er det de store energiproducenter, der ligger i top. Bandt andet Inpex Corp., der er Japans største olie- og gasefterforskningskoncern, stiger 6,5 pct., mens Japan Petroleum Exploration kan notere en stigning på 9,8 pct.

“Opecs beslutning om at begrænse produktionen var ikke forventet, og råoliepriserne vil sandsynligvis nærme sig 50-60 dollar per tønde, hvilket vil lette de globale deflationsbekymringer,” siger chefanalytiker Nobuyuki Fujimoto fra SBI Securities Co. i Tokyo til Bloomberg News.

Nikkei-indekset stiger 1,5 pct., mens Topix-indeks øger 1,1 pct.

Også børsen i Hongkong ligger i positivt territorium med en gevinst på 0,5 pct., mens de kinesiske børser på fastlandet stiger 0,6 pct. for Shanghai Composite-indeksets vedkommende og 0,7 pct. for CSI 300-indeksets.

Blandt de øvrige åbne børser stiger Singapores Straits Times-indeks 0,6 pct., Sydkoreas Kospi-indeks øger 0,8 pct., mens det australske ASX-indeks lukker med et plus på 1,1 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,1-0,2 pct. torsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Råvarer: Opec-enighed og lagerfald bag olieprishop

LÆS OGSÅ: Valuta: Dollarsving efter Fed-meldinger og afkastjagt

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,5
Topix +1,1
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,7
Taiwan Taiex +0,9
Sydkoreas Kospi +0,8
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 +1,1

Indeksværdi klokken 06.25

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: