Aktier: Tokyo dropper på centralbankfrygt

De japanske aktier ligger med kursfald torsdag morgen, hvor en stor del af de kinesiske markeder samtidig er lukket.

Frygten for en indtørring af de pengepolitiske lempelser sender aktierne ned, mens usikkerheden over for næste uges pengepolitiske møder i såvel Federal Reserve som Bank of Japan ligger som en dyne over markedet.

“Markederne er under pres. Volatilitet er kommet for at blive indtil afslutningen af året med centralbankernes møder og det amerikanske præsidentvalg,” siger analytiker James Audiss fra Shaw og Partners Ltd. i Sydney til Bloomberg News.

Federal Reserve og Bank of Japan holder begge møder i de respektive pengepolitiske udvalg 20.-21. september. Og mens der er sandsynlighed for en forhøjelse af den amerikanske rente, er det stik modsatte en mulighed i Japan.

“Investorerne holder sig tilbage, mens de forsøger at greje den amerikanske og og japanske pengepolitik. Bank of Japan vil sandsynligvis føje nye lempelser til programmet, men der er uvished om hvad,” vurderer chefstrateg Mitsushige Akino fra Ichiyoshi Asset Management i Tokyo over for Bloomebrg News.

Det toneangivende japanske Nikkei 225-indeks falder 1,2 pct., mens det bredere Topix-indeks dropper 1,0 pct.

Børsen i Hongkong er eneste kinesiske børs, som har åbent. Hang Seng-indekset stiger 0,6, mens de kinesiske børser på fastlandet samt i Taiwan og Sydkorea holder lukket for fejring af de kinesiske efterårsfestival.

Blandt de øvrige åbne børser falder Singapores Straits Times-indekset 0,4 pct., mens et australske ASX-indekset lukker med et minus på 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med små udsving tæt på nul torsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Volatilitets-vågeblus ved at være saga blot

LÆS OGSÅ: Råvarer: Stigende tvivl om Fed presser priserne

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,2
Topix -1,1
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi Lukket
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,1

Indeksværdi klokken 06.20

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: