Apple lader sig inspirere af Pokémon-succes

Efter at Nintendo har sendt millioner på jagt efter Pokémon i byernes gader verden over med kæmpesuccesen Pokémon Go, har Apples topchef, Tim Cook, kigget begejstret med fra sidelinjen.

Det skriver The Guardian.

 Det såkaldte augmented reality, eller suppleret virkelighed, kombinerer den virkelige verden med virtuel data og er basis for Pokémon Gos innovative succes. Denne udvikling har vækket Tim Cooks interesse, og han ser kun fremgang for den interaktive teknologi.

– Spillet har vist, at augmented reality kan være virkelig godt. Vi har allerede, og vil fortsat, investere i AR (augmented reality red.) i det lange løb. Vi må se, om det bliver den næste computer platform, men ligegyldigt hvad bliver det kæmpe, siger topchefen til The Guardian.

Apple har været ramt af faldende iPhone-salg, men rapporterede tirsdag bedre resultater end forventet, hvilket tilføjede 5 pct. til aktien i eftermarkedet. På trods af faldende indtægter er Apple fortsat verdens største firma med en markedsværdi på mere end 520 mia. dollar, skriver The Guardian.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: