Apple-sag kan kræve stor irsk BNP-revidering – citat

Efter EU-kendelsen, der betyder, at Apple skylder omkring 100 mia. kroner i irsk skat, skal Irland ifølge flere eksperter potentielt revidere sine BNP-tal.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Revideringen af det irske bruttonationalprodukt kan med tilbagevirkende kraft betyde, at Irland har oplevet en vækst på 6 til 8 pct. om året siden 2010, hvilket er en markant ændring fra den rapporterede negative vækst i 2012 – og nulvækst i 2011.

Majoriteten af Apples indtjening uden for USA bogføres igennem Irland, og EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har derfor indledt sagen med formålet at bringe Apple til ansvar for sit irske skattely, som sikrede teknologigiganten en effektiv skattesats på under en halv procent i perioden 2003 til 2014.

Irlands BNP-tal har generelt været udsat for massive udsving i nyere tid, hvilket mødes af massiv kritik fra flere økonomer.

Ifølge reviderede tal fra juni voksede det irske BNP hele 26,3 pct. i 2015, hvilket angiveligt er sket, efter at flere internationale selskaber har flyttet deres skattedomiciler til landet, skriver The Guardian.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: