Barsk Volkswagen: Bjørnestærk med seks cylindre

MÜNCHEN – Der er langt mellem motorer med seks cylindre i en tid, hvor bilfabrikkerne er ramt af den sygdom, der hedder downsizing.

Heldigvis er det dog, som om der er lidt bedring på vej.

Faceliftet omfatter ud over en ny og mere stilren front blandt andet nyt instrumentbord og nye ergonomiske sæder. Foto: VW

Nyt standardudstyr på Amarok

Trendline (tidl. Startline)
Fartpilot, Start-stop-system, radio Composition Media, App-Connect, bluetooth, servotronic, dæktrykkontrol
Comfortline (tidl. Trendline)
Multifunktionsrat, kørecomputer Plus, 17” alu-fælge ”Posadas”, mørktonede ruder
Highline
Multifunktionsrat med skifteknapper, Xenon-lygter med LED, parkeringssensorer for og bag, bakkamera, 18” alu-fælge
Priser: Fra 301.655 kr. incl 30 pct. afgift.

Her er konkurrenterne:
Nissan Navara King Cab 2,3 fra 247.620 kr.
Mitsubishi L200 Invite 2,4 fra 227.050 kr.
Toyota Hilux 2,5 D fra 241.699 kr.
VW Amarok TDI V6 fra 301.655 kr.
Ford Ranger fra 213.642 kr.

Alle priser er inkl. moms og reg.afgift

Senest har Audi lanceret en heftigt opdateret V6’er til bl.a. S4, og nu kommer VW med en ny diesel-V6’er.

Første bil, der får glæde af maskinen, er den faceliftede VW Amarok, der fremover kun fås med V6-diesel i tre styrker.

Når bilen rammer pickup-markedet til efteråret, er det et uhyre stærkt felt af biler, den skal konkurrere mod, og den eneste med sekscylindret diesel, der yder henholdsvis 163 hk, 204 hk og 224 hk.

Let opdatering

I det indvendige har Amarok fået små forbedringer i form af ny skærm og flere multimediemuligheder, og her er ikke meget pickup-stemning, nærmere en snert af luksus i de topudstyrede modeller, som VW lader os prøve.

Dæktryksovervågning er fremover standard på alle modeller.

Vi kører kraftigste Amarok med 224 hk og 550 Nm, og det er slående, så lidt diesel-lyd der er i den nye motor.

Kun hvis du lægger pedalen helt ned i det bløde gulvtæppe, trænger der lidt lyd ind i kabinen, men under alle andre påvirkninger er det ikke til at tro, at det er en diesel.

Ved alle former for normal, afslappet kørsel snurrer motoren mellem 1.200 og 2.000 o/min., og affjedringskomforten er blød.

Den lange udveksling på de øverste gear i den sekstrins manuelle gearkasse eller den ottetrins automatgearkasse sænker omdrejningstal og brændstofforbrug ved konstant høj fart.

Afhængig af motoreffekt kan Amarok fås med tre forskellige drivlinjer: baghjulstræk og to versioner af 4MOTION-firehjulstræk, hvor den ene har Torsen-differentiale, permanent firehjulstræk og ottetrins automatgear, og den anden har firehjulstræk med tilkobling via et tryk på en knap.

Komfort

Naturligvis har VW skåret en heftig 4X4-bane til verdenspremieren på den nye Amarok med V6-diesel, og er der et ord, der går som en rød tråd gennem arrangementet, er det komfort.

Man skal næsten op i Range Rover-klassen for at finde bedre offroad-komfort, for bilen tygger sig gennem alt uden en eneste raslelyd og i ophøjet ro.

Oprindeligt kom Amarok på markedet for knap syv år siden, og den nye er i butikkerne til oktober.

I en tid, hvor motorer downsizes, er det sjældent at gå den anden vej. Men det sker hos VW, som nu søsætter nye V6-dieselmotorer. Foto: VW
Selv på en krævende testbane er Amarok præget af høj komfort, og bilen tygger sig igennem det meste. Foto: VW
På landevejen er Amarok dejligt støjsvag, især takket være den silkebløde diesellyd fra de seks cylindre. Foto: VW
Med en længde på 525 cm er Amarok blandt klassens største. Kraftigste version må slæbe 3,5 ton. Foto: VW
You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: