Beatles-sangen, der er komponeret af kunstig intelligens

De selvkørende biler er på vej til vore carporte, skakcomputerne har længe været os overlegne i hjernegymnastikken, og IBM’s software ROSS kan yde avanceret advokatbistand. Og inden længe skal musikerne også til at se sig over skuldrene af frygt for at miste deres levebrød til smarte computere og kunstig intelligens.

Lyder det langt ude? Så åbn en browser og søg efter sangen ”Daddy’s car”. Et nyt pop/rock-hit, der læner sig op ad lyden fra The Beatles. Men i modsætning til ”Eleanor Rigby”, ”Taxman” og ”A day in the life” er den ikke komponeret af to talentfulde mennesker, men af en computer.

Det er forskere fra SONY CSL Research Laboratory i Paris, der har udviklet FlowMachines: et system, der selv lærer musikgenrer ved at sammenkøre data fra en enorm database af sange.

Til menneskehedens forsvar skal det siges, at den franske komponist Benoît Carré har lagt en afsluttende hånd på værket ved at arrangere, producere og skrive teksten.

Både ”Daddy’s Car” og den ligeledes computerkomponerede ”Mister Shadow” (der også findes online på nuværende tidspunkt) vil være at finde på et kommende album fra Flowmachines, der udkommer i 2017.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: