Beboernes adfærd er mere energibesparende end smart teknologi

Der kommer flere og flere teknologiske løsninger, som skal gøre det nemmere for husejere at holde styr på energiforbruget. Ventilationsanlægget er populært, fordi det også giver et bedre indeklima, og cirkulationspumpen er en automatik, som husejere har taget til sig.

Endnu et teknologisk hjælpemiddel er varmeregulering med indbygget dag- og eller natsænkning. Nok er det smart at få hjælp til at justere på temperaturen i huset, så den eksempelvis sænkes, når der ikke er nogen hjemme, men helt intelligente er systemerne endnu ikke, og det betyder, at husets beboere selv bliver nødt til at gøre en indsats, hvis det skal give et betydeligt udslag på varmeregningen.

Beboernes adfærd er altafgørende

Der er ingen tvivl om, at brugeren i huset har stor betydning for, hvordan husets energiforbrug bliver.

Ole Vedsted, fagekspert hos Bolius

»Der er ingen tvivl om, at brugeren i huset har stor betydning for, hvordan husets energiforbrug bliver,« siger Ole Vedsted, som er fagekspert hos Bolius samt uddannet arkitekt:

»Hvis man har skruet op for varmen, og vinduerne står åbne, så kan man ikke kompensere for det ved at have noget automatik i huset. Men hvis man derimod regulerer systemet efter sin adfærd i hjemmet, så er det smart, og så er der mange penge at spare.«

Ole Vedsted understreger dermed, at beboerne selv er nødt til at involvere sig i husets drift, hvis det skal have en energibesparende effekt.

Ole Vedsteds tanker bliver bakket op af en undersøgelse, som blev foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut i juni i år. I forsøget fik omkring 120 huse installeret den såkaldte “smarte teknologi”, der automatisk regulerede temperaturen i husene, så den blev tilpasset husets beboere og deres daglige gøremål. Når beboerne sov, blev temperaturen sænket, mens den steg om morgenen, når beboerne havde rejst sig fra de varme dyner. Da forsøget var afsluttet, stod det klart, at beboernes adfærd i huset har stor betydning i forhold til det anvendte energiforbrug.

»Forsøget viste, at der i gennemsnit var energibesparelser på syv procent, når vi indsatte den temperaturregulerende teknologi. Dog var det tydeligt, at de, der tog aktiv del i den nye teknologi fik større energibesparelser. De opnåede en besparelse på op til 15 procent,« siger Ole Michael Jensen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut:

»De, der benyttede den nye teknologi til også at få reguleret temperaturen ned, når de tog på skiferie, eller når de skulle besøge familien, sparede mere energi og høstede ekstra gevinst.«

Mere menneske, mindre automatik

Rapporten viste altså, at beboernes adfærd i et hus med ny smart teknologi er afgørende. Og dette siger, ifølge Ole Michael Jensen fra Statens Byggeinstitut, noget om, hvor vigtigt det er, at brugerne spiller rigtig godt med og tænker på at høste en gevinst, når de er på arbejde, ude at rejse, eller når de bare ikke bruger huset. Det er Ole Vedsted fra Bolius enig i.

Selv om moderne teknologi i hjemmet kan hjælpe med at skrue ned for energiforbruget, har beboernes adfærd stadig stor indflydelse på, hvor stor besparelsen bliver. Arkivfoto: Polfoto

»Det kan umiddelbart lyde smart at anskaffe sig en automatik til at regulere temperatur, men man kan som forbruger ikke bare regne med, at teknikken gør alt arbejdet for en, for det kræver, at man som beboer er indstillet på at gå og justere på det, og det kan man også sagtens. Hvis man er med på den, så fungerer de automatiske systemer godt, for så får man udnyttet dem rigtigt,« siger Ole Vedsted og beskriver, at man skal synes, at det er interessant at tilpasse automatikken til sin hverdag. Også når der er udsving, og man pludselig kommer tidligere hjem.

»Du kan godt indstille huset til at have en bestemt temperatur klokken to, men hvis du så kommer hjem klokken et, så vil der være hundekoldt. Sådan er det bare. Man er nødt til at justere lidt på tingene, og man kan eksempelvis give teknikken besked over nettet, hvis man tager ekstra tidligt hjem en dag. Det kan jo sagtens fungere, men du skal bare selv gøre noget,« siger Ole Vedsted.

Svære adfærdsændringer

Altså skal man sætte sig ind i systemet og tage del i husets drift, hvis man har valgt at gøre brug af et temperaturregulerende system. Dog falder det ikke alle lige naturligt at skulle gøre det selv, når de har anskaffet sig et automatisk system.

Vi konstaterede i forsøget, at der blev sparet mest energi i begyndelsen, hvor beboerne syntes, at det var nyt og interessant, men efter lidt tid, var der en del, som begyndte at glemme, at systemet ikke kan regne ud, hvis man pludselig lægger sine vaner om.

Ole Michael Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut

»Man skal blive ved med at synes, at det er sjovt at være en aktiv del af teknikken i huset. Vi konstaterede i forsøget, at der blev sparet mest energi i begyndelsen, hvor beboerne syntes, at det var nyt og interessant, men efter lidt tid, var der en del, som begyndte at glemme, at systemet ikke kan regne ud, hvis man pludselig lægger sine vaner om,« siger Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Engagementet hos husets beboere kan altså være svært at fastholde. Dét, at interessen kan falde fra beboernes side, nikker Ole Vedsted genkendende til. Han kommer jævnligt ud til husejere, der har fået installeret automatiske systemer, men som enten ikke bruger dem optimalt eller helt har opgivet at bruge dem.

»Det er desværre min erfaring, at folk ofte slår de automatiske systemer fra, fordi det giver for mange gener. Nogen har fået det installeret, men første gang de oplever, at det er koldt i huset på det forkerte tidspunkt, fordi de eksempelvis kom tidligere hjem end normalt, så synes de, at det er besværligt, og så slår de systemet fra,« siger Ole Vedsted og påpeger en anden typisk ting, som han også oplever, når han kommer ud til de forskellige huse:

»Der sker også nemt det, at folk lader systemet køre i en position, hvor det ikke er optimalt. Hvis folk dropper at justere på deres system, så opgiver de den fordel, der ligger i det.«

Ifølge de to eksperter kræves der altså en vis aktivitet fra husets beboere, hvis systemet skal give den optimale energibesparende effekt.

»Hvis ikke man er indstillet på at være med på legen, så kommer det ikke rigtig til at fungere,« siger Ole Michael Jensen der ligesom Ole Vedsted erkender, at det kan være svært at ændre sin daglige adfærd derhjemme.

»Det kan være svært at lade et system regulere temperaturen i huset, og det kan være svært at tilpasse det hverdagen. Jeg tror ikke, at folk opgiver systemerne, fordi de ikke er brugervenlige. Jeg tror nærmere, at det er et grundlæggende spørgsmål om interesse.«

Automatikken kan ikke stå alene

Ole Vedsted peger samtidig på, at der kan gå en rum tid, før automatik og teknologi alene kan sørge for, at varmeregningen bliver sænket i husene rundt omkring i landet:

»Man skal ikke tro, at automatikken bare overtager alt, for så kommer det ikke til at fungere ordentligt. Det er ligesom med udendørslys. Om sommeren skal det tænde på ét tidspunkt, om vinteren skal det tænde på et andet tidspunkt.«

Ole Vedsted har været i meget avancerede teknologiske hjem, og han har såmænd også selv været med til at indrette hjem, der er mere intelligente end de fleste. Alligevel mener han, at der går længe, før husejerne kan hvile på laurbærrene og tro på, at teknologien vil tage over:

»Det er ikke ligesom i en fremtidsfilm. Huset siger ikke “goddag og velkommen hjem Hr. Nielsen. Skal jeg starte kaffemaskinen?” Sådan er virkeligheden bare ikke. I dag skal man dreje på en knap, for at få noget til at virke. Vi har snakket om det intelligente hus længe, men vi er slet ikke nået dertil endnu.«

Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut er enig og tilføjer:

»Selv den smarteste computer skal have lidt hjælp.«

Almindelig sund fornuft

»Der er ingen tvivl om, at der er penge at spare ved at have et automatisk temperaturregulerende system, hvis man bruger det aktivt. Men det forudsætter, at personen godt kan lide at gå og justere på systemet, for ellers er det lige meget,« siger Ole Vedsted.

Dermed runger der en tostemmig enighed fra de to eksperter: Anskaffer man sig et teknologisk temperatursystem uden at være villig til at engagere sig aktivt i det, så kan det bedre betale sig at springe over.

»Hvis man ikke interesserer sig for det, så kommer det ikke til at virke. Det er jo også lige præcis det, som undersøgelsen viser. Hvis man ikke har interessen, så bliver det bare besværligt, og så skal man hellere lade være,« siger Ole Vedsted.

Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut åbner på opmuntrende vis op for, at beboerne også kan lave mere åbenlyse adfærdsændringer derhjemme, som kan hjælpe til at spare en del energi:

»Det er faktisk meget begrænset, hvad teknologien kan i forhold til, hvis vi bruger vores egen sunde fornuft. Beboerne kan gøre meget mere end teknologien. Bare ved at tage en trøje på derhjemme, kan man skrue en grad ned for temperaturen og dermed spare syv procent på varmeregningen, og hele 14 procent hvis man skruer to grader ned.«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: