Beverly Hills-stjernes kræft har spredt sig: »Nogle gange føles det, som om jeg ikke klarer den«

Den 45-årige skuespiller Shannen Doherty, der i 90’erne blev verdenskendt for sin rolle som Brenda i “Beverly Hills 90210”, har i halvandet år kæmpet mod kræft.

I februar 2015 fik hun konstateret brystkræft, og i august i år meddelte hun så i et interview med Entertainment Tonight, at kræften havde spredt sig, og at hun skulle have kemoterapi og strålebehandling.

Hvor hård kemobehandlingen er, lod Shannen Doherty offentligheden vide i weekenden med et billede på Instagram, hvor hun får behandling i en hospitalsseng.

»Dagen efter kemoterapi er ikke altid god. Nogle gange er man ikke i stand til at danse eller spise eller så meget som tænke på den kommende dag. Nogle gange føles det, som om man ikke klarer den,« skriver hun under billedet.

Skuespilleren leverer samtidig en besked om håb til andre kræftramte:

»Til min kræft-familie og alle, der lider: Bliv ved med at være modige. Bliv ved med at være stærke. Bliv ved med at være positive.«

Shannen Doherty har efter sin diagnose valgt at se på kræftsygdommen som en mulighed for at lære mere om sig selv og om, hvem hun egentlig er som person.

»Jeg føler mig på en måde velsignet. Kræften har, hvor sært det end lyder, gjort nogle utrolige ting for mig,« siger hun til ET.

Opdag brystkræft i tide: Det skal du se efter

Oktober er måneden, hvor der internationalt bliver sat fokus på brystkræft. Kræftens Bekæmpelse i Danmark har hver oktober kampagnen “Støt Brysterne”, hvor der bliver indsamlet penge til forebyggelsen og behandlingen af brystkræft.

Ved udgangen af 2014 levede knap 62.500 danskere ifølge Kræftens Bekæmpelse med diagnosen brystkræft.

Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år, mens antallet af dødsfald som følge af sygdommen har været faldende.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: