Bo Richardt og de andre har demonstreret foran Christiansborg over 5.000 dage i træk – og de bliver ved

Utrættelige har de stået her dag ud og dag ind. I regn, sne, storm og bagende sol har de kæmpet fredens sag med deres regnbueflag, bannere og løbesedler.

Mens regeringer er kommet og gået, og mens krige og konflikter er blevet udkæmpet i fjerne lande, har Fredsvagten trofast stået vagt på Christiansborg Slotsplads foran magtens centrum.

I dag – den 19. oktober 2016 – fejrer fredsaktivisterne 15 års jubilæum. Det hjemmelavede tælleapparat på pladsens lille stenforhøjning viser, at aktivisterne har demonstreret i 5.480 dage i træk. Hver evig eneste dag, hævder de.

Normalt flager de med regnbuefarvede fredsflag, som står i skarp kontrast til Christiansborgs kolde, grå facade. Men ikke i dag. I dag er otte sorte flag stukket i jorden rundt om de frivillige og deres skilte med budskaber som »Krig er terror – fred er mulig.«

»Det er en særlig dag i dag.«

Manden, der startede det hele for 15 år siden, er naturligvis herinde i dag. Bo Richardt har taget sin varme røde jakke på og bundet halstørklædet tæt op om halsen.

»Én gang om året tager vi de flag i brug for at markere, at krig faktisk handler om død,« fortsætter han, mens et par nysgerrige læser teksterne på Fredsvagtens medbragte skilte.

Som skiltet til venstre for Bo Richardt fortæller, har Fredsvagten holdt stand i 5480 dage foran Christiansborg. Det svarer til intet mindre end 15 år. Foto: Steen A. Jørgenssen

Der blæser en iskold vind hen over slotspladsen, og himlen er koksgrå, men Bo Richardt er ligeglad. Han kigger hen på sine to børnebørn, der leger mellem de blafrende flag. Det er blandt andet for deres skyld, at han står her – så de kan vokse op i en verden uden krig.

Det hele begyndte i 2001 bare en måned efter terrorangrebet 11. september. Den amerikanske krigsmaskine rullede mod Afghanistan, hvor luftbombardementerne allerede var begyndt, og i Danmark marcherede et politisk flertal snart efter amerikanerne med danske specialstyrker.

»Støvet fra 9/11 var knap nok dalet til jorden dengang. Følelserne var jo helt heroppe,« siger Bo Richardt og hæver den ene hånd over hovedet.

Egentlig ville vi gerne gå hjem i morgen, men det kan vi jo ikke, så længe dem derinde bliver ved med at gå i krig.

Bo Richardt, manden bag Fredsvagten

»Vi ville vise, at der fandtes et alternativ til bombefly og soldater – at fred var mulig. Min tanke var, at vi bare skulle stå herinde hver dag og demonstrere, og så bredte troen på projektet sig,« fortæller den 62-årige idemand med stor entusiasme.

Siden da har de stået her. Imens har politikerne i folketingssalen lige inde bag den tykke stenmur ad flere omgange sendt danske soldater i krig: Aghanistan, Irak, Libyen, Syrien.

Når du ser tilbage på de 15 år, I har stået her, hvad har I så opnået?

»Jeg plejer at sige, at det er ligesom græsset der gror: Man kan ikke se det, men det sker,« siger han og slår ud med armene.

Men tror du, at I har påvirket folkestemningen eller politikerne?

»Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke vise dig alle mulige konkrete eksempler på, at vi har haft betydning, men jeg vælger at tro på det. Hvis ikke vi troede på det, så var vi gået hjem for længst,« siger optimisten Bo Richardt.

Han tager selv togturen fra Sakskøbing på Lolland til hjertet af København et par gange om ugen for at stå vagt i cirka fire timer. Og det foregår vel at mærke ved siden af hans daglige job som IT-tekniker hos DMI.

Hver dag året rundt sørger Fredsvagten for at være på pletten – uanset vejrforholdene. Arkivfoto fra vinteren 2004: Nicolai Svane

Når ikke Bo Richardt kan, står andre ildsjæle klar til at vifte med fredsfanerne. Kernegruppen tæller ti personer samt yderligere fem med løsere tilknytning, fortækker han. Flere er de ikke, så nogle dage bliver demonstrationen kortere end andre.

Søren Gade i diskussion med fredsvagter

Fredsvagterne har løbesedler på ti sprog, så de mange nysgerrige turister foran Christiansborg som regel altid kan få en forståelig seddel med hjem. Fredsvagten overlever takket være et helt særligt engagement og bidrag fra frivillige. Desuden blev initiativet hædret med Carl Scharnberg-fondens pris på 15.000 kr.

Men i virkeligheden er økonomien ikke så afgørende, forklarer Bo Richardt.

»Det koster ikke særligt mange penge at holde os kørende, til gengæld koster det rigtig meget tid!« siger han og griner.

Hvor længe tror du, I bliver stående?

»Det er et godt spørgsmål. Vi bliver jo ældre år for år, og egentlig ville vi jo gerne gå hjem i morgen, men det kan vi jo ikke, så længe dem derinde bliver ved med at gå i krig,« siger han og peger over skulderen ind mod Christiansborg.

»Der er stadig brug for os herude.«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: