Børnelæger udarbejder nye anbefalinger for tv-vaner hos de mindste

Fra USA’s børnelæger lød anbefalingerne førhen, at børn under to år slet ingen “skærm-tid” måtte få. Men nye anbefalinger siger, at børn under to år gerne må se en smule tv, hvis det foregår sammen med forældrene. Børn mellem to og fem år bør ikke se mere end én times fjernsyn om dagen, og den sidste time inden nattesøvnen skal være helt skærmfri. Det skriver BBC.

Det er The American Academy of Paediatrics (AAP), den amerikanske sammenslutning af børnelæger, som kommer med anbefalingerne i en ny rapport. Her fremgår det, at børn under to år gerne må se en smule tv, hvis de vel og mærke foregår sammen med en voksen, som sideløbende interagerer og taler med barnet om, hvad der foregår. Det er nemlig sådan, små børn lærer bedst, står der i rapporten.

Børn mellem to og fem år skal også se tv med kvalitet og heller ikke bare overlades til sig selv foran skærmen.

»Hjælp dit barn til at forstå, hvad det ser, og hjælp dem til at bruge, det de lærer, i verden omkring dem,« skriver AAP i rapporten, hvor programmer som “Sesame Street” bliver nævnt som stimulerende børneprogrammer.

AAP anbefaler i øvrigt, at børnefamilier indfører tv-frie rum. Det kunne for eksempel være barnets soveværelse. Den anbefaling gælder også for børn over fem år.

AAP har skabt et værktøj, hvor forældre kan planlægge deres barns “skærm-tid”. Her kan man blandt andet indtaste, hvornår barnet må se tv og hvilke rum, der skal være tv-frie.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: