Bondeparti vinder jordskredssejr i Litauen

Ved et parlamentsvalg i Litauen er landets centrum-venstre regering blevet tilføjet et klart nederlag, og det tidligere uanselige Bonde- og Miljøparti er nu største parti.

Partiet hentede en jordskredssejr med 54 af de 141 mandater.

Lederen af Bonde- og Miljøpartiet, milliardæren og jordbaronen Ramunas Karbauskis, skal danne regering.

Karbauskis har lovet at hæve lønningerne og stimulere væksten for at komme økonomiske problemer til livs.

Et af valgkampens temaer har været den store udvandring fra det baltiske land.

I dag bor der 2,9 mio. mennesker i Litauen. Det er 600.000 færre end i årene før, at landet blev en del af EU i 2004.

/ritzau/dpa

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: