Brøndby-træner vil undgå Horsens-gentagelse mod Hertha

Brøndby har torsdag aften muligheden for at gå videre til playoffrunden i Europa League-kvalifikationen.

Let bliver det dog på ingen måde mod favoritten Hertha Berlin, der vandt den første kamp 1-0 på hjemmebane for en uge siden.

Før kampen har Brøndbys cheftræner, Alexander Zorniger, fokus på alle detaljer.

Brøndby-cheftræner efterlyser fuld koncentration i begge ender

– At spille 90 næsten perfekte minutter mod et Bundesliga-mandskab kræver, at spillerne har fokus på alle detaljer og alle aktioner igennem hele kampen, siger tyskeren til Brøndbys hjemmeside.

Søndag måtte Brøndby nøjes med 2-2 hjemme mod AC Horsens i Alka Superligaen.

Brøndby førte ellers 2-0, men de jyske oprykkere kom tilbage og fik uafgjort.

Alexander Zorniger er meget opmærksom på, at Brøndbys presspil skal fungere optimalt mod Hertha Berlin.

– Vores måde at spille på er et meget aktivt system, hvor vi ved, vi kan presse modstanderen og skabe masser af chancer.

– Risikoen i vores system består i, at hvis vi bliver for stillestående og for inaktive i vores aktioner og genpres, så skaber vi problemer for os selv, da det skaber rum for vores modstandere, hvilket vi så mod Horsens i de sidste tyve minutter.

– Så det skal vi undgå. Vi skal komme flyvende ind i hver en aktion og tro på, at vi vinder hver duel, vi går ind i og gøre det svært for dem helt frem til dommerens slutfløjt, siger træneren.

Kampen på Brøndby Stadion begynder klokken 20.15.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: