Burkini-badedag i svømmehallen vækker fransk harme

Hvad muslimske kvinder må og helst ikke må iføre sig af tøj er endnu engang blevet omdrejningspunktet for en politisk debat i Frankrig.

Tidligere har det handlet om den muslimske burka, der dækker hele kroppen og siden niqaben, der dækker hele ansigtet – begge i øvrigt ulovlige i Frankrig siden 2011 – men denne gang er det badetøjet,  det drejer sig om. Nemlig de såkaldte burkinier, der dækker kroppen fra hals til knæ.  

Det skriver CNN.

Fransk minister under pres: Sammenlignede tørklædebærende muslimer med “negre, der accepterede slaveriet”

Efter en gruppe ved navn Smile 13 i Marseille har arrangeret et privat arrangement i et badeland, hvor kun burkini-klædte muslimske kvinder og drenge under 10 år er inviteret til at svømme med, har lokale franske politikere nemlig reageret med vrede.

En politiker ved navn Valérie Boyer, medlem af Les Republicains, har i en pressemeddelelse f.eks. skrevet, at det kan være ligegyldigt, hvad man kalder den islamiske beklædning til kvinder; hvad enten det er en »burka, chador, abaya, niqab eller hijab« repræsenterer alle beklædningsstykkerne det samme:

»De konstituerer en fængsling af kønnet, en benægtelse af personen, et forbud mod frihed, et forbud mod lighed, et forbud mod broderskab,« lød det.

Fransk premierminister vil forbyde tørklæde på universiteter

Frankrig var i 2011 det første land i Europa, der forbød borgere at iføre sig burka og niqab i offentligheden, og i 2004 blev det ulovligt for folkeskoleelever at gå med tørklæde i de franske skoler. Men eftersom burkini-dagen i badelandet er et privat arrangement, er det ikke ulovligt.

Michel Amiel, borgmester i et af Marseilles distrikter, har dog ifølge CNN angiveligt udsendt en ordre om at forbyde arrangementet, da det kunne »føre til uroligheder«.

Ifølge BBC angreb også Front National-politiker Stephane Ravier, en borgmester fra et andet distrikt, også arrangementet:

»Denne islamistiske dag illustrerer, at der, uanset hvad muslimske autoriteter forsøger at trøste os med, stadig findes et antal af muslimer, som selv beslutter sig for at bryde ud af vores republikanske model og placere sig uden for vores samfund,« sagde han.

Andre har rost Smile 13 for tiltaget:

»Held og lykke, damer, jeg håber, at dette finder sted. Og jeg bærer ikke engang tørklæde,« skrev én bruger på Facebook, ifølge BBC.

V: Burkinier, slørede vinduer og kønsopdelt undervisning er helt forkert

I Danmark var der i april en lignende debat, da man i Tingbjerg slørede ruderne i svømmehallen til og tilbød kønsopdelt svømmeundervisning til børn med indvandrerbaggrund. Det fik 246 piger med indvandrerbaggrund til at starte til svømning, men ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V), var det et tegn på fejlslået integration, lød det dengang til Ritzau.

»Det her er et af de misforståede hensyn, som vi har taget de sidste 40 år, som har fået hele integrationsindsatsen til at slå fejl. Jeg forstår godt tankegangen, men man gør de mennesker en bjørnetjeneste,« sagde Venstres politiske ordfører og understregede herefter, at hvis man ville være en del af det danske samfund, skulle man også kunne gå i svømmehallen uden at være nervøs for at møde en person af det modsatte køn.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: