Carlsberg vil kapre ølmarkedet med ny fadølsteknologi

Carlsberg vil øge ølsalget til hoteller, restauranter og caféer med særligt fokus på fadøl. Udrustet med ny fadølsteknologi søsætter selskabet en ny aggressiv markedsstrategi.

Det skriver Berlingske Business.

“Det hele handler om at få øl tilbage på menukortet i restauranterne. Vin har taget rigtigt meget af restaurantmarkedet fra øl, og her skal vi bruge fadøl som løftestang. Vi skal sætte fadøl meget bedre i scene, end vi gør i dag,” udtaler Simon Fibiger, der er nyansat i spidsen for ølsalg til hoteller, restauranter og caféer.

På det danske ølmarked udgør fadøl omkring 11 pct. mod eksempelvis 45 pct. i Storbritannien. Carlsbergs mål i selskabets 2020-plan er, at fadøl skal fylde 20 pct. af det danske ølmarked.

For at få flere kunder til at vælge fadøl har Carlsberg internt udviklet et nyt patenteret system kaldet Draught-master.

“I dag kan man ikke have et ølanker åbent i mere end en uges tid, så får det en bismag, og man er nødt til at smide det ud. Vi har testet helt ny teknologi allerede sidste år og sat fart på det i år, som gør, at øllet i stedet kan holde sig en måned mod knap en uge i dag,” udtaler Simon Fibiger til Berlingske Business.

Simon Fibiger melder om gode tilbagemeldinger fra restauratører på selskabets nye fadølsteknologi.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: