Cityforening efterlyser flere penge til en renere by

For få skraldespande og for få hænder til at rydde op, når affaldssvin har huseret, får det centrale Aarhus til at ligne noget, som ingen kan være stolte af.

Derfor er der behov for langt flere penge, end de 3 mio. kr. ekstra om året og 5 mio. ekstra i kulturbyåret 2017, som et politisk flertal vil afsætte til at gøre Aarhus renere. Det mener Aarhus City Forening.

»Det er dejligt, at man nu er villig til at finde flere midler, men der skal endnu flere midler til, og det er måske endda det dobbelte af det, der ligger i kortene,« siger Claus Bech, direktør for cityforeningen, hvis formål er at markedsføre midtbyen som et shopping- og oplevelsescentrum.

Der skal også opdrages

Det er især vigtigt, at byen ser ordentlig ud til næste år, når Aarhus som europæisk kulturhovedstad forventes at få ekstra mange udenlandske gæster, understreger han:

»Ligesom når vi inviterer folk til fest i vores eget hjem, vil vi jo gerne have, at det ser pænt og ordentligt ud. Derfor skal renholdelsen simpelthen op i et højere gear i 2017, så vi ikke dumper i den disciplin, og folk får lyst til at vende tilbage.«

V: Lad pizzeriaer og burgerbarer betale for at fjerne affald – og overvej bøder

Politikere og embedsmænd har plæderet for, at folk også skal opdrages til at ramme skraldespandene. Det er Claus Bech enig i, hvis det sker sideløbende.

»Man er nødt til at forholde sig til virkelighedens verden og udfordringerne. Det kræver altså flere hænder.«

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra turistdirektør Peer H. Kristensen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: