Corbyn ude på et sidespor: Overvågningsbilleder torpederede Labour-formands pr-stunt

LONDON — Hvad der i begyndelsen lignede en sikker pr-sejr, har udviklet sig til en træls sag for den venstreorienterede Labour-leder Jeremy Corbyn, der både har fået sået lidt tvivl om sit ry som en ”ægte” politiker og har fået kastet et underligt skær over en af sine mærkesager.

I dag er dette tog propfyldt.

Jeremy Corbyn, l leder af Labour, om en tur med Virgin Trains.

Det begyndte den 11. august, da Corbyn skulle med toget fra London op til Newcastle. Han kunne ikke få en siddeplads og afviste et tilbud om at blive opgraderet til førsteklasse – hvorfor skulle han behandles bedre end andre? Og en af hans tilhængere filmede en video, hvor Corbyn – leder af den britiske opposition – sad på gulvet i togets vestibule.

»I dag er dette tog propfyldt,« sagde Corbyn i videoen, hvor han også talte for at nationalisere togdriften.

Videoen kom ud via avisen The Guardian og blev ledsaget med en tekst om, at Corbyn havde siddet på gulvet på en tre timer lang togtur. Efterfølgende blev Corbyn rost, selv af modstandere, for at stå fast på sine principper, og han fik sat fokus på et af de socialistiske politikforslag – nationalisering af togdriften – hvor han har opbakning fra et flertal i befolkningen, som er træt af dyre, proppede togture.

Virgin svarede igen

Men Virgin Trains, som han havde rejst med, identificerede togafgangen og kortlagde via overvågningskameraer Corbyns færden i toget. Billederne blev offentliggjort sammen med en beskrivelse af, at »mr. Corbyn og hans team gik forbi flere ureserverede sæder i vogn H«, før de i enden af toget satte sig ned på gulvet og begyndte at filme. Og de sad ikke på gulvet i tre timer, men kun i 45 minutter, før de gik tilbage og fik nogle siddepladser.

Corbyn var også gået forbi reserverede – men ledige – sæder, som han også kunne havde valgt i stedet for gulvet, lød det fra Virgin Trains.

Virgin-koncernens stifter, den fremtrædende mangemilliardær Richard Branson, delte historien med sine 8,2 mio. følgere på Twitter. Sagen eksploderede, og selv de mindste detaljer er blevet diskuteret i aviser, tv og og på de sociale medier. Der gøres grin med Corbyn, og han møder kritik fra egne partifæller, bl.a. for at være »en charlatan«.

Lige da sagen eksploderede var det i øvrigt umuligt at få fat i Corbyn – for han var i gang med at lave syltetøj, har en Corbyn-medarbejder efterfølgende fortalt til The Guardian.

Ifølge en YouGov-måling tror 59 pct. på Virgin Trains , 19 pct. på Corbyns, mens resten er »ved ikke«. Hos Corbyns egne støtter i blandt andet den såkaldte Momentum-bevægelse ses hele episoden dog som et tegn på, at eliten er bange for Corbyn. Sådan lød forklaringen f.eks. fra Corbyns kampagnechef ved et vælgermøde i London-bydelen Newham i denne uge. Et møde, som Jyllands-Posten overværede.

Da Corbyn onsdag fremlagde et sundhedsudspil, fokuserede medierne på hans togtur, og en arrig Jeremy Corbyn endte i en diskussion om den frie presses ret til at stille de spørgsmål, den ville, før han til sidst tillod, at man gerne måtte spørge ham om togturen.

Et valgmøde i Østlondon giver et godt indblik i Jeremy Corbyn og Momentum-bevægelsen, der forsøger at ændre Labour-partiet indefra. Få indblikket i Premium.
You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: