Dæk eksploderede – brændende turistbus spærrer motorvej

Der er søndag middag brand i en bus på Østjyske Motorvej ved Fredericia. Røgen driver på tværs af vejen, og det nordgående spor er helt spærret.

Røgen medfører, at trafikken i det sydgående spor snegler sig af sted, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det var et af bussens dæk, der pludselig eksploderede omkring klokken 11.30.

Hurtigt fik ilden fat, og cirka en halv time senere er bussen nærmest udbrændt, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi.

Bussen er ifølge hans oplysninger en turistbus, der havde passagerer om bord. De kom dog hurtigt ud af det brændende køretøj og vil nu blive hjulpet væk.

Ingen personer er kommet noget til, siger Martin Rasmussen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: