Danmark ryger ned af ranglisten over ligestilling

Danmark sakker bagud i den internationale kamp for ligestilling. For mens vores nordiske naboer topper listen over de mest ligestillede lande i verden, glider Danmark ned ad ranglisten.

Det fremgår af den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), Global Gender Gap Report 2016, skriver Information.

Her falder Danmark fra en 14.-plads i 2015 til at være nummer 19 ud af 144 lande på dette års liste.

Island, Finland, Norge og Sverige er henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 4. Det er andet år i træk, at Danmarks synker ned ad listen.

– Danmark startede på et meget høj niveau for nogle år siden, men fremskridtene har været meget større i de andre nordiske lande – derfor falder Danmark bagud, siger Till Leopold til Information. Han er økonom hos WEF og medforfatter til rapporten.

– Overordnet set er Danmarks fremskridt gået i stå, tilføjer han.

Den nye rapport viser blandt andet, at andelen af kvindelige ledere i Danmark er lavere end i resten af Norden.

Danmark kan mønstre 27 procent kvindelige ledere i både den private og den offentlige sektor, mens Sverige har 40 procent, Island 38 procent og Norge 36 procent.

Desuden er danske kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet faldet fra 76,5 i 2012 til 74,9 procent i 2016, mens tallene er steget i alle andre nordiske lande.

Till Leopold peger på de danske barselsregler som den største barriere for ligestilling.

– Det danske barselssystem halter efter jeres nordiske naboer, både i forhold til hvor meget barsel de to parter tager og muligheden for at fordele den ligeligt, siger han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: