Dansk golfspiller gik rædselsfuld runde i Thailand

Den danske golfspiller Joachim B. Hansen var på vej mod et topresultat i European Tour-turneringen Kings Cup i Thailand, men en miserabel tredje runde ødelagde drømmen om en triumf.

Joachim B. Hansen blev således noteret for en score i 79 slag, hvilket var ni slag mere end banens par. Det skyldtes blandt andet noget så sjældent som en firedobbelt bogey på banens 12. hul.

Den dårlige runde betyder også, at Joachim B. Hansen, der indledte runden på en delt tredjeplads et enkelt slag efter turneringens dengang to førende spillere, er faldet ned på en delt 72.-plads inden søndagens sidste runde.

Bedre gik det for 23-årige Victor Gebhard Østerby. Verdens nummer 1.842 gik tredje runde i et slag under par, og han ligger delt nummer 16 inden sidste runde. Han er seks slag efter turneringens førende spiller, Chan Shih-Chang fra Taiwan

Turneringen har ikke deltagelse af de bedste spillere i verden. De deltager i stedet ved årets sidste majorturnering, PGA Championship, i denne weekend.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: