Dansk støtte til efterforskning af krigsforbrydelser genoptages

Regeringen vil alligevel give støtte til den internationale efterforskningsgruppe CIJA (Commission for International Justice and Accountability), der indsamler beviser for krigsforbrydelser i Syrien og Irak.

Det fortæller Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Regeringen valgte ellers i august at stoppe støtten til CIJA.

Kovendingen sker, efter at støttepartiet De Konservative har sat regeringen stolen for døren og truet med at tilslutte sig et beslutningsforslag stillet af Enhedslisten og Socialdemokraterne.

FAKTA: CIJA efterforsker krigsforbrydelser

Forslaget skulle sikre, at støtten til CIJA blev genoptaget, så gruppen kunne fortsætte sit arbejde indhente dokumenter om den syriske præsident Bashar al-Assads regime.

– Vi har fra starten været imod, at man sparer på støtten til en organisation, der samler en masse materiale om krigsforbrydelserne mod Assad og hans regime, siger Naser Khader, der er udenrigsordfører for De Konservative.

– Da oppositionen kom med deres beslutningsforslag, orienterede vi regeringen om, at vi ville støtte beslutningsforslaget, hvis ikke man (regeringen, red.) finder pengene.

CIJA blev dannet som reaktion på, at Kina og Rusland forhindrer FN i at bringe præsident Assad for Den Internationale Straffedomstol.

Organisationen forsøger den at skaffe nok materiale til at bevise, at præsidenten og hans regime står bag krigsforbrydelser.

Regeringen valgte i august at stoppe støtten til CIJA, som de siden 2014 havde givet i alt ti millioner kroner. Beslutningen vakte modstand fra et stort flertal i Folketinget.

Nu har regeringen ifølge Udenrigsministeriet fundet pengene til at støtte efterforskningsgruppen med tre millioner kroner over to år.

Michael Aastrup Jensen medgiver, at det var presset fra De Konservative, der var med til at få regeringen til at ændre mening.

Samtidig vejede det også tungt, at CIJA selv understregede, at den manglende danske støtte ville få negative konsekvenser for deres videre arbejde.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and