DBU Pokalen genopliver gammelt forstadsopgør

Lodtrækningen til tredje runde af årets pokalturnering i fodbold fik et lidt nostalgisk snit, da den tidligere så hæderkronede klub Frem trak de københavnske forstadskolleger fra Brøndby.

De to klubber blev parret blandt de 32 resterende hold i pokalturneringen, hvor top-fire fra sidste års Alka Superliga trådte ind.

Dermed støder klubberne sammen i et opgør, som sjældent er set i nyere tid grundet Frems fravær fra toppen af dansk fodbold. I 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne mødtes holdene jævnligt i den bedste danske fodboldrække.

Frem har seks danske mesterskaber i pokalskabet, men det seneste blev hentet i 1944. Brøndby har hentet ti DM-titler – den seneste i 2005. Frem har dog ikke været i Superligaen siden 2004.

Brøndby fører også regnskabet i pokaltitler, hvor holdet i 2008 vandt sin sjette titel, mens Frem med pokaltriumfen i 1978 kom op på to titler.

Siden har Valby-klubben fristet en tumultagtig tilværelse præget af økonomiske problemer og en masse op- og nedrykninger. Klubben gik konkurs i både 1993 og 2010.

Superligaklubberne kunne ikke trække hinanden i tredje runde.

Hele lodtrækningen artede sig således:

Jammerbugt – FC København

B93 – Esbjerg

Helsingør – Horsens

Vendsyssel – OB

Næstved – FC Nordsjælland

VSK Aarhus – AaB

Fremad Amager – FC Midtjylland

Frem – Brøndby

Skive – Silkeborg

HIK – Randers

Hvidovre – Sønderjyske

Kjellerup – Lyngby

HB Køge – Viborg

Holbæk – AGF

Marienlyst – AB

Roskilde – Fredericia

Kampene spilles mellem 25. og 27. oktober ifølge Dansk Boldspil-Unions (DBU) hjemmeside.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: