Debat: Borgmesteren manipulerer

Liberal Alliance Aarhus mener ikke, at der er en fremtid i Tirstrup-lufthavnen. Og det ændrer en investering i nogle nye toiletter ikke på.

Det er derfor, vi har støttet, at der skulle anlægges en ny med en bedre placering. Vi har igennem hele processen fastholdt, at en ny lufthavn skulle anlægges og drives for private midler.

Men borgmesteren har aldrig ønsket, at der skulle være en ny lufthavn. Det hele har været et taktisk spil for at lukke en problematisk flanke til erhvervslivet inden næste valg i november 2017.

Derfor har han fastholdt, at der skulle bruges kommunale midler både til anlæg og drift. Dette giver ingen mening for ethvert logisk tænkende menneske.

Det giver ingen mening, fordi borgmesteren ligesom resten af byrådet ganske udmærket er bekendt med, at EU har gjort Aarhus Kommune opmærksom på netop denne problemstilling. Der må ikke bruges offentlige midler til drift og anlæg af lufthavne i fremtiden.

Man skal derfor være ufattelig naiv eller have andre bagvedliggende motiver, når man som borgmester på eget initiativ kræver, at den businesscase, der skal ligge til grund for en godkendelse, SKAL indeholde offentlige midler. Det giver jo ingen mening!

Jeg er også lidt forundret over, at pressen blot lader borgmesteren slippe af sted med dette. En kritisk presse vil jo straks dykke ned og undersøge dette. Og det er ikke særlig svært at finde. Det står nemlig direkte i rapporten, at det var Aarhus Kommune, der stod bag beslutningen om, at der skulle være offentlige midler med i den rapport, som udkom – vel vidende at det ville give problemer både med trafikministeren og EU.

Vi har altså en borgmester, som har brugt flere millioner skattekroner på et taktisk spil, som er sat i værk for at bevare magten efter næste valg. Det finder jeg stærkt kritisabelt.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: