Debat: Den falske godhed

Der bliver sagt og skrevet meget om den hårde tone i debatten. Jeg skal ærligt erkende, at jeg ikke læser sådan noget mere – overskriften for mig er rigeligt. Sådanne skriverier er bestemt ikke sundt for et menneskes psykiske velbefindende. Det er længe siden, at jeg måtte stoppe med at læse om denne forlorne godhed, der kommer til udtryk fra kommentatortyper som David Trads og Carsten Jensen.

Jeg føler stort ubehag ved disse selvgode personer, og jeg har tænkt på, at når den hårde tone i debatten bliver fremhævet som årsag til de forfærdelige hadforbrydelser – der desværre finder sted – da forekommer det mig derimod, at det kunne være den påtagede godhed, der vækker stærke følelser og fører til had på grund af dobbeltheden.

Den såkaldte hårde tone opfatter jeg bare som ærlig – en spade bliver kaldt for en spade. Jeg tror ikke, det er det ærlige udsagn, der skaber konflikter, men derimod den mærkelige, måske ubevidste, falske godhed.

Som for eksempel David Trads, der fremstiller sig selv som en med de rigtige meninger og godheden selv, men som alligevel ikke havde noget problem med at foretage en større svinestreg mod den daværende spindoktor Henrik Gade Jensen – en modbydelig handling.

Carsten Jensen holder sig bestemt ikke tilbage med ”de skimlede kældermennesker”, som man vel ikke kan opfatte anderledes end undermennesker i Carsten Jensens øjne, og han ser sig selv som overmenneske.

Man kan jo så gå og fundere lidt over, hvad de såkaldte gode typer egentlig dybest set indeholder, når de siger et og gør noget andet. Det kunne tyde på, at de har et lager af indestængte mørke følelser, som kommer ud mellem sidebenene med de mærkeligste udsagn som stuerene og ikke stuerene, led lutheraner, white trash, nazist og så videre. De gode belærer lys og glæde, men frembringer mørke og vrede.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: