Debat: ”Værsgo, og sig så tak, dit utaknemmelige skarn”

Tirsdag 25/10 fandt der sådan en ophedet meningsudveksling sted mellem en række borgere, som er kritiske overfor kontanthjælpsloftet på den ene side, og den konservative Rasmus Jarlov på den anden. Undervejs gav Jarlov udtryk for noget af det, som er allermest ødelæggende for det kit, der holder sammen på vores samfund. Han svarede nemlig den kronisk syge kontanthjælpsmodtager og debattør, Line Lazarus, med følgende salut: ”Du skulle skamme dig over at være så utaknemmelig!”

Prøv lige at smage på den formulering en gang! Prøv lige. Og så vil jeg ikke engang dvæle ved ord som ”skingert”, ”hysteri” og ”manipulation”, som Jarlov også hev frem i sin argumentation.

Hvilken plads bør begrebet taknemmelighed egentlig have i et velfærdssamfund i år 2016?  Rasmus Jarlov mener i hvert fald, at man er utaknemmelig, hvis man giver udtryk for den ulykke, det kan være at blive ramt af kontanthjælpsloftet.

I 1933, da Socialreformen blev vedtaget som en del af Kanslergadeforliget, var den et tigerspring fremad, fordi den gjorde op med tanken om socialhjælp som en almisse fra ”os” til ”dem”. Med et pennestrøg blev fundamentet lagt for, at borgere i Danmark kunne komme til at se sig selv som værdige individer på lige fod med alle andre borgere uanset social baggrund. At man havde værdi som mennesker og ikke blot som skaffedyr. Dette vidunderlige princip bliver i disse år voldsomt undermineret af de alt for mange, der ligesom Jarlov løber tilbage mod ”de gode gamle dage” før 1933, hvor man skal vise taknemmelighed for de smuler, vi rige lader falde på de fattige.

Men velfærdssamfundet er ikke blot noget, de fattige skal være taknemmelige for. Det er noget, vi alle skal være taknemmelige for. Uanset, hvor på samfundets rangliste over succes, vi befinder os, så har vi meget at takke velfærdssamfundet for.  Kontrakten er klar. Vi skelner i velfærdssamfundet ikke mellem ydere og nydere. Den ene part skal ikke være mere taknemmelige end den anden. Det er en enorm uretfærdighed. Dagens ydere er nemlig morgendagens nydere og omvendt. Ud af de 800.000 danskere, som er på overførselsindkomst, og som de borgerlige og liberalisterne ynder at trække frem i debatten, er det, iflg. Kristeligt Dagblad 18.juni 2015, reelt kun ca. 107.000, som rent faktisk kan gå ud og tage et job i dag, hvis der var et at få. Det er forsvindende få. Faktisk ligger Danmark, iflg. Nordisk Råd, i verdenseliten, når det drejer sig om deltagelse på arbejdsmarkedet med en beskæftigelsesgrad blandt 20-64 årige på over 76%.

I mellemtiden har folk som Rasmus Jarlov travlt med at få de syge, de skadede og de arbejdsløse til at ydmyge sig og sige tak  for almissen.

Hvornår har virksomhederne været ude og ydmygt sige tak for, at Danmark konstant ligger i top 3 over de af verdens lande, der har det bedste erhvervsklima? Et erhvervsklima, vi kan takke velfærdssamfundet for.

Skulle vi ikke hellere se at gøre det bedre for både kontanthjælpsmodtageren og for virksomhederne, men også for folkeskolen, sundhedsvæsenet osv. fremfor at gøre det værre og så bagefter udskrige alle mulige som utaknemmelige?

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: