»Det her er noget af det bedste jeg har set i Parken i Champions League«

Kigger man lige i nuet på stillingen i Champions Leagues gruppe G vil man finde et dansk mesterhold på en delt førsteplads sammen med Leicester, tre point foran Porto og fire foran Club Brugge.

Kiggede man nede på Parkens græs tirsdag aften og selvsamme Club Brugge, var det så langtfra til at se, at man rendte rundt med et spillerbudget, der er mere end dobbelte så stort som FCK’s. Det virkede mere til at være tilfældet med modsat fortegn. Særligt i midten af anden halvleg leverede FCK et spil, der gav tre af de samlet fire mål, som anfører Thomas Delaney ikke har set magen til tidligere.

»Det her er noget af det bedste jeg har set i Parken i Champions League. Det var en overlegen præstation, vi leverede efter pausen. Jeg har aldrig spillet international fodbold i Parken, hvor vi har skabt så mange chancer,« sagde han efter kampen.

Allerbedst havde de lidt under 25.000 fremmødte FCK-fans, da netop Delaney scorede kampens og måske sæsonens flotteste på et langskud fra ca. 30 meter til 2-0.

»Da jeg ramte bolden, tænkte jeg det var et godt spark. Men jeg blev i tvivl om den ville ramme stolpen for at gå ind eller ryge forbi. Men når det er sagt, kommer jeg aldrig til at score sådan et mål igen,« sagde Delaney, der samtidig gjorde et nummer ud, at målet måtte lukke munden på Ståle Solbakken, som havde været utilfreds med sin anføres langskud mod AGF.

Inden den første gruppekamp lignede det også lidt at et langskud, hvis FC København skulle sig videre fra puljen. Målet var hovedsageligt at sikre tredjepladsen og deltagelse i Europa League efter vinterpausen. Men sådan forholder det sig ikke udelukkende efter sejren over Club Brugge, mener Thomas Delaney.

Topkarakterer regner ned over FCK’s rekordmænd

»Jeg har hele tiden troet på, vi kunne snuppe den tredjeplads. Men det er klart, at vi nu er i spil til andenpladsen. Men det er også værd at tænke på, at der skal mange flere af den slags præstationer til, hvis vi skal nå det mål,« sagde han.

Kampen i Parken blev også et gensyn med Danmark og sin tidligere klub for Claudemir. Men det var ikke en oplevelse, som han var helt tilfreds med.

»Det var lidt specielt. Vi taber jo 0-4. De gjorde det godt og vandt kampen, og man så, at det var et stærkt hold, der er kompakt og kæmper hårdt for både første- og andenbolden,« sagde den brasilianske midtbanespiller.

Claudemirs chef, træner Michel Preud’Homme, sagde på sit pressemøde, at han reelt troede, at Club Brugge nu er færdige i Champions League. Men sådan ser hans spiller på ikke på det endnu.

»Vi kommer til at kæmpe for 2.pladsen. Der er fire kampe endnu,«  lød det fra Claudemir.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: