DIF-formand: Vi opjusterer ikke OL-målsætningen

Danmark har allerede opfyldt målsætningen om ti medaljer ved OL i Rio, og der er mange flere i spil til medaljer i de kommende dage. Legene i Brasilien slutter først søndag.

Niels Nygaard, der er formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF), afviser dog, at målsætningen bliver opjusteret.

– Nej, vi begynder ikke at justere eller ændre målsætningen undervejs. Alt, hvad der kommer af medaljer fra nu af, er bonus og en ekstra gevinst. Og vi har mange flere skud i bøssen, siger Nygaard.

Er Sara Slott OL-favorit?

Han glæder sig over, at Danmark nu har opfyldt de ambitioner, der blev meldt ud inden OL.

– Det er fantastisk, at vi så tidligt har nået vores målsætning. Vi er stolte af, at det er lykkedes.

– Det glæder os især, at vi har opnået medaljer i så mange forskellige sportsgrene. Det viser en stor bredde, at vi er med så mange steder. Og det er flot af vores atleter, lyder det fra formanden.

Rindom har blandede følelser efter OL-bronze

Niels Nygaard har fulgt OL fra tætteste hold, og der er også atleter, som var udråbt til store medaljekandidater, der ikke har levet op til forventningerne.

– Der er forskellige steder, vi ikke har opnået det, vi havde håbet, konstaterer Nygaard.

Tirsdag kom også sejlsport med på medaljevognen, da Anne-Marie Rindom snuppede bronze i Laser Radial.

Dansk OL-chef: Nogle af vores største medaljefavoritter har ikke leveret

– Vi fik to medaljer i sejlsport ved OL i London, og nu har sejlerne også leveret denne gang.

– Ligesom i svømning, som nåede i mål meget sent med to medaljer på sidste dag, så kommer sejlerne nu og leverer. Og der kan måske komme en mere, vurderer Nygaard.

Han henviser til 49erFX-båden med Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, som lige nu er placeret på en delt førsteplads inden torsdagens afgørende medal race.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: