Direkte i skole – uden at kunne et ord dansk

Det er ikke nødvendigt at kunne et eneste bogstav i alfabetet på dansk for at starte i den danske folkeskole. Kommunerne har med en ny lov fået mulighed for placere flygtningebørn direkte på skolebænken og dermed droppe de gængse modtageklasser, hvor tosprogede børn ellers bliver introduceret til det danske sprog og samfund.

»Det er en god mulighed. Jeg har lige talt med en stor dreng, der kommer direkte fra Congo og ind i en 8. klasse på en af vores skoler, og det er han glad for. For som han siger: så lærer jeg hurtigere dansk og bliver integreret,« fortæller Hanna Bohn Vinkel, center for skoler og dagtilbud i Hørsholm Kommune.

Hørsholm er netop en af de kommuner, som har afprøvet modellen med at placere børn direkte ude på de folkeskoler, hvor de skal gå, og her erfaringerne positive:

»Det er jo netop, som drengen fra Congo, sproget og integration, det handler om, og vi vurderer helt klart, at det har store fordele at sætte børnene ind i den klasse, hvor de skal gå. De  bliver i lokalmiljøet og får kammerater, som de kan bevare, med det samme,« siger hun, der ikke har modtaget klager eller kritik fra hverken forældre eller lærere.

Flygtningebørn sendes direkte i danske folkeskoleklasser

»Vi har hentet inspiration i London til modellen, og vi har også ad den vej fået inspiration til at efteruddanne vores medarbejdere. Det er naturligvis vigtigt, at lærere og pædagoger har de rette kompetencer til at undervise tosprogede,« siger centerchefen, som også understreger, at de tosprogede klassekammerater ofte også er en fordel for de danske elever.

»Fordi det kræver, at man tænker undervisningen anderledes og bruger andre metoder, når du som lærer ikke udelukkende kan bruge sproget. Der er mere bevægelse og andre indlæringsformer i timerne, og det profiterer hele klassen af,« siger Hanna Bohn Vinkel og minder om, at den fornyelse læner sig lige op af skolereformen.

Professor Niels Egelund: Vi er ved at dræne folkeskolen for stærke elever

Kommunerne fik muligheden for selv at tilrettelægge undervisningen for de mange flygtningebørn som led i den såkaldte topunkts-aftale mellem kommuneforeningen KL og regeringen, som skulle skabe mere frihed og fleksibilitet ude i kommunerne.

I et rundspørge, som TV2 har foretaget blandt landets 98 kommuner, svarer 23, at de helt eller delvist nedlægger modtageklasserne.

Det bekymrer  forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College:

»Jeg frygter, at når der ikke længere er krav til kommunerne om at tilrette lægge undervisningen af tosprogede på en særlig måde, vil det komme til at knibe med komptencerne. Ikke nødvendigvis i Hørsholm, men det er jo også en ressourcestærk kommune. Det er mere problematisk i de kommuner, som har en lang række udfordringer og er økonomisk trængte« siger han, der ikke argumenterer for, at de gammeldags modtageklasser er lykken.

»Det gør ikke nødvendigvis noget godt for integration og indlæring, hvis man isolerer børnene i en modtageklasse langt væk fra deres lokalmiljø i flere år, men internationale erfaringer peger på, at mellem et halvt og et helt år i en modtageklasse gør noget godt for flygtningenbørnene. Husk på, at de ofte kommer med en meget tung bagage – nogle af de syriske børn, som skal i skole nu, har slet ikke prøvet det før, for de har været på flugt i flere år,« siger Andreas Rasch-Christensen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: