Doping koster guldaspirant fra Taiwan andet OL i træk

Den kvindelige vægtløfter Lin Tzu-chi fra Taiwan har tilsyneladende svært ved at lade de præstationsfremmende stoffer være.

Tirsdag blev hun trukket ud af OL kort før konkurrencen i kvindernes 63 kilo-klasse, og onsdag har landets olympiske komité bekræftet, at Lin Tzu-chi blev trukket ud på grund af mistænkelige værdier i en dopingprøve.

Det er anden gang i karrieren, hun bliver stoppet af en dopingprøve.

Lin Tzu-chi blev trukket ud for “at sikre ånden med fair konkurrence i sporten”, lyder det fra landets olympiske komité, som midlertidigt har suspenderet vægtløfteren.

Den 28-årige kvinde fra Taiwan, som er tidligere verdensrekordholder, var blandt favoritterne til guldet, men i hendes fravær sejrede kineseren Deng Wei med et verdensrekordløft på 262 kilo.

I 2010 afleverede Lin Tzu-chi også en positiv doping, som resulterede i en toårig karantæne og et misset OL i London i 2012.

2016 blev altså heller ikke året, hvor hun kunne komme i aktion ved de olympiske lege.

Skulle B-prøven vise sig at være positiv, kan Lin Tzu-chi se frem til endnu en dopingkarantæne.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: