Dykkere, ryttere og droner: Over 200 frivillige leder efter Emilie Meng

Klokken 09.00 søndag morgen mødtes over 200 frivillige for at igangsætte en stor frivillig eftersøgning af Emilie Meng, som forsvandt 10. juli på vej hjem fra en fest. Emilie Meng blev senest set på et overvågningskamera på Korsør Station.

Sagen om Emilie Mengs forsvinden

10. juli 2016: Emilie Meng forsvinder en tidlig søndag morgen. Hun sagde farvel til sine veninder klokken 04.00 ved Korsør Station. Hun skulle gå cirka gennem Korsør for at nå hjem.

12. juni 2016: Emilie Meng læser tilsyneladende sine beskeder på Facebook, oplyser politiet.

8. august 2016: Politiet leder efter Emilie Meng i Skive, hvor flere borger har fortalt, at de har set en pige, som ligner hende. Dagen efter afviser Politiet, at Emilie Meng skulle opholde sig i Skive.

31. august 2016: Politiet foretager en eftersøgning i fire kolonihaver syd for stationen i Korsør.

18. september 2016, klokken 09.00: Over 200 frivillige leder efter Emilie Meng. Med i eftersøgning er både fodfolk, dykkere, ryttere og droner.

Dagens eftersøgning er den største, gruppen ‘Forsvundne Personer’ har været involveret i.

»Sagen om Emilie har gjort indtryk på folk i hele Danmark. Den er blevet dækket intenst i medier, og så er det bare mystisk, at hun forsvandt fra Korsør Station, og at der ingen spor af hende har været siden,« siger Sofie Sønderup Andersen, der organiserer ‘Forsvundne Personer’, til Jyllands-Posten.

Haveforeninger gav ikke nye spor i Emilie-sagen

Eftersøgningen foregår omkring Korsørs indersø. Over den går en bro, som Emilie Meng muligvis har krydset, den nat hun forsvandt.

»Indersøen er stor, så derfor har vi haft brug for en masse dykkere. Vi har mellem 70 og 80 i gang,« siger Sofie Sønderup Andersen.

Hun oplyser, at der foruden dykkerne er cirka 150 fodfolk, 25 ryttere og en god håndfuld droner med i eftersøgningen.

»Fodfolkene finkæmmer områderne, og derefter ridder rytterne igennem. De kan ofte se ting, som man ikke kan se til fods. Og så flyver dronerne over søer og havnebassiner,« siger Sofie Sønderup Andersen, som håber på, at endnu flere frivillige dukker op i løbet af dagen.

»Vi bliver ved, indtil mørket stopper os. Det vil sige indtil omkring klokken 19.30. Men det betyder også, at folk stadig kan nå at komme til Korsør og hjælpe os. Vi kan sagtens bruge flere frivillige,« siger hun.

Eftersøgning indstillet: »Intet tyder på, at Emilie er i Skive«

De frivillige kommer fra hele Danmark.

»Vi har frivillige fra alle hjørner af landet. Folk er kommet fra hele Vestsjælland, men vi har også folk fra København, Sønderjylland og Nordjylland,« siger Sofie Sønderup Andersen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: