Embedsmænd suges ind i talkrigens tåger på Christiansborg

Der er udbrudt talkrig på Christiansborg, hvor S-toppen skyder med skarpt mod finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Baggrunden er, at Hjort har fået sit embedsværk til at regne på Socialdemokratiets udspil til 2025-forhandlingerne, men de beregninger er foretaget på falske præmisser, mener S, og det er vildt, usædvanligt og manipulerende, lød det torsdag fra gruppeformand Henrik Sass Larsen (S).

Henrik Sass beskylder Claus Hjort for at misbruge sit ministerium

Helt usædvanlig er sagen ikke. At den siddende regering gennemregner modstandernes udspil på en måde, som oppositionen selv anfægter, er blevet en nyklassiker i dansk politik.

VK-regeringen gjorde det med Socialdemokratiets ”Fair Løsning”, som ifølge Finansministeriet havde et hul på mindst 22 mia. kr.

Hjort har ikke brudt loven eller det, man kalder god forvaltningsskik. Embedsmænd har kun pligt til at sige fra, når noget er klart ulovligt, og det er det her jo ikke.

Birgitte Poulsen, lektor på RUC og forsker i forholdet mellem ministre og embedsmænd

Det var »at misbruge embedsmænd i et partipolitisk ærinde,« sagde Morten Bødskov (S) i 2011.

Året efter var rollerne byttet om. Med Bjarne Corydon (S) som politisk førstemand regnede Finansministeriet på Venstres finanslovsudspil, som ifølge partiet selv gik i plus. Nej, lød vurderingen fra ministeriet, der anslog, at udspillet gik i minus med to mia. kr.

Men den konklusion var baseret på »politiske præmisser«, mente finansordfører Peter Christensen (V).

»Det er jo vrøvl,« sagde han til Berlingske.

I 2013 skete det igen. Nu vurderede Finansministeriet, at et nyt finanslovsudspil fra Venstre ville koste 3.000 arbejdspladser. Men det var fupberegninger, lød det fra Peter Christensen:

»Der er lagt forslag ind, som slet ikke er med i Venstres finanslovsudspil. Det er fupnotater, som kun tjener Bjarne Corydons formål om politisk manipulation.«

Embedsværkets dilemma

I 2016 er essensen af den socialdemokratiske kritik igen, at finansministeren har presset embedsmændene til at regne på forkerte forudsætninger.

Eksempelvis antages det i regnestykket, at Socialdemokratiet vil bruge penge fra det økonomiske råderum til at betale for at afskaffe den ulovlige pso-afgift på el. Det koster ca. tre mia. kr., der altså ikke kan bruges på offentlig velfærd, sådan som S ellers ønsker.

Men ifølge partiet bør pengene til at løse pso-problemet ikke tages fra råderummet. Finansieringen skal findes i »forhandlinger om finansieringen af den grønne omstilling«, mener partiet – dog uden at specificere, hvad det indebærer.

Løkke forsvarer Hjorts omstridte beregninger af S-udspil

Claus Hjort erklærer sig »overrasket« over kritikken.

»Jeg spørger ministeriet: Under de her forudsætninger hvordan hænger det regnestykke så sammen? Og det leverer ministeriet et regnestykke på,« siger han til tv-stationerne.

Henrik Sass Larsen fastholder over for Ritzau, at det er »helt usædvanligt«, at »man går ind og instruerer sine embedsmænd i, hvordan de skal gøre«.

Sagen udstiller dilemmaet, som embedsmænd skal operere under i dag, mener Birgitte Poulsen, lektor på RUC og forsker i forholdet mellem ministre og embedsmænd:

»Hjort har ikke brudt loven eller det, man kalder god forvaltningsskik. Embedsmænd har kun pligt til at sige fra, når noget er klart ulovligt, og det er det her jo ikke. Dilemmaet er, at vi har et embedsapparat, som skal være partipolitisk neutralt, men som samtidig skal levere varen politisk og tjene den til enhver tid siddende minister. Og hvis det betyder, at de bryder med deres faglighed, så mister systemet sin troværdighed.«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: