Er hollandsk stjernenavn alligevel på vej til Superligaen?

FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, var hurtig til at skyde spekulationerne ned, da den hollandske fodboldspiller Rafael van der Vaart blev set på tribunen under søndagens opgør mod Silkeborg.

»Vi har snakket med ham, men ikke omkring kontrakt. Han har spurgt, om han måtte komme forbi og se en kamp her. Han har en kæreste, der bor i området. Han har også familie i Hamburg. Det, synes vi, kunne være lidt sjovt, også for fodbolddanmark,« sagde Claus Steinlein til Ritzau.

Noget tyder dog på, at det kan være en fordrejning af realiteterne. I hvert fald skriver bt.dk, at klubben faktisk arbejder på en handel med van der Vaarts klub Real Betis.

»Der kommer et ja eller nej inden for en overskuelig fremtid. Jeg tror sgu på, at vi har en chance,« sagde mellemmand Alan Hvedehave, der er involveret i arbejdet med at få parterne til at blive enige om en handel, mandag aften til TV3 Sport ifølge bt.dk.

Han tilføjede, at Claus Steinlein havde givet »en god præsentation«.

Rafael van der Vaart er i øvrigt kæreste med håndboldspilleren Estavana Polman, der spiller for Team Esbjerg. I marts udtalte hun til jv.dk, at »det kunne være rart«, hvis han flyttede til Esbjerg.

Skulle et skifte blive en realitet, vil Rafael van der Vaart blive en af de spillere i Superligahistorien med det mest imponerende CV. Den 33-årige hollænder har spillet over 100 landskampe og repræsenteret sit land ved tre EM- og to VM-slutrunder.

Hans seniorkarriere begyndte i Ajax, hvorefter han røg til Hamburger SV, siden Real Madrid, Tottenham, tilbage til Hamburger SV og nu altså er i Real Betis, hvor gennembruddet er udeblevet.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at kontakte Claus Steinlein telefonisk for at få en kommentar til historien.

FCM-lejr skyder Rafael van der Vaart historie ned

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: