Erdogan vil have dansk-tyrkisk journalist anholdt

I den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans intensive jagt efter de modstandere, han har beskyldt for at stå bag kupforsøg mod ham, er fokus nu rettet på en journalist med base i Danmark.

Det drejer sig om Hasan Cücük, der har tyrkisk afstamning og bor i Danmark, og som tyrkiske myndigheder har udsendt en arrestordre på.

Det bekræfter hovedpersonen selv over for TV2.

Hasan Cücüc er redaktør på den tyrkisksprogede netavis Zaman.

Årsagen til arrestordren er, at journalisten bliver beskyldt for at agere budbringer for Fethullah Gülen, som ifølge den tyrkiske præsident stod bag kupforsøget mod ham i juli.

Siden de dramatiske kampe i Tyrkiet har Erdogan derfor indledt en offensiv imod Gülen og hans støtter og har som resultat heraf udsendt en arrestordre på 35 påståede Gülen-støtter i udlandet.

Ni af dem er anholdt.

Samtidig har Tyrkiet krævet flere journalister fængslet efter det mislykkede forsøg på et kup.

Eksilprædikant fordømmer Tyrkiets retssystem

Fethullah Gülen selv har levet i eksil i USA siden 1999 efter et opgør med Erdogan, som han tidligere har været allieret med. Han afviser samtidig at være involveret i kupforsøget, der rystede Tyrkiet den 15. juni i år.

Siden har myndighederne anholdt omkring 20.000 personer for at skulle have støttet kupforsøget, mens 79.000 militærfolk er blevet afskediget.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: