Esbjerg slog Herning i jysk ishockeyklassiker

Herning Blue Fox formåede ikke at revanchere det samlede nederlag i sidste sæsons DM-finale, da midtjyderne fredag var på besøg hos Esbjerg Energy i landets bedste ishockeyrække.

Slaget på isen mellem sidste sæsons to finalister endte med en 3-1-sejr til mestrene fra Esbjerg.

Canadiske Brock Nixon afgjorde affæren i begyndelsen af tredje periode, da han gjorde det til 2-1. I kampens sidste sekunder øgede Esbjergs Tyler Fiddler til slutresultatet.

Daniel Nielsen gav ellers herningenserne håb om point i begyndelsen af tredje periode, da han udlignede til 1-1.

Værterne fra Esbjerg var i front det meste af kampen efter en tidlig scoring fra Phillip Bruggisser.

Modsat sidste sæson befinder både Esbjerg og Herning sig i øjeblikket i bunden af Metal Ligaen.

Med fredagens sejr rykker Esbjerg op på syvendepladsen lige foran Herning.

Fredagens øvrige kampe er ikke færdigspillet klokken 21.00.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: