Esbjerg-træner: »Vores fodboldklub er i en nedadgående spiral«

Esbjerg er godt på vej til at blive isoleret i bunden af Superligaen sammen med et par andre hold. Klubben har nu spillet fem kampe og kun fået et point, og Esbjerg-træner, Colin Todd, ved godt, at man begynder at tale om krise i den vestjyske klub.

»Vores fodboldklub er i en nedadgående spiral, og det ansvar ligger hos mig,« siger Colin Todd efter mandagens nederlag på 2-1 til AaB.

Englænderen hæfter sig ved, at spillet bliver bedre og bedre, og han mener, Esbjerg allerede i 2-2-kampen mod AGF spillede godt.

Vi får ikke sat den sidste fod på og gjort det færdig, og så bliver de sidste 10 minutter tilfældigheder, og der skal vi være lykkelige for, at de ikke scorer.

Lars Søndergaard AaB-træner

Og det gode spil fortsatte mod AaB.

»Jeg synes, at vi havde en god periode i første halvleg, men vi hjælper ikke os selv på den måde, som de scorer mod os. Generelt skal vi være mere krævende og hjælpe hinanden. Vi var stadig med i kampen ved 2-1 og havde to store chance for at udligne,« siger Colin Todd.

Han forsøger at bygge ånden i truppen op.

»Vi skal tage det positive ud af spillet, men folk taler om det negative. Det positive var, at vi ikke visnede i anden halvleg. Vi ved, at det bliver svært, men det er mit ansvar. Når det ikke er fordi, at vi mangler ånd og beslutsomhed, så mangler der blot noget vejledning fra min side,« siger Colin Todd.

Den nyudnævnte anfører Jeppe Andersen kunne have scoret kort inde i kampen. Efter stod han lettere uforstående over for forsvarets indsats.

»Jeg er mest skuffet over de to mål, som vi lukker ind, hvor vi snorksover og laver miniputfejl. Der er postiver fra kampen med de mange chancer, vi skaber, så jeg er skuffet, for der lå et point og ventede, men det fik vi ikke med,« sagde Jeppe Andersen.

Han indrømmer, at kampen i bunden spidser til.

»Vi har det stadig hårdt og har kun fået et point i fem kampe, så der er et lille hul, der skal lukkes. Men vi er nogenlunde på rette vej. Det ser bedre ud nu, end for par et uger siden,« siger han.

Hos vinderen var AaB-træner, Lars Søndergaard, godt tilfreds med spillet, på trods af at AaB lukkede Esbjerg ind i kampen i det sidste kvarter.

»I dag spiller vi i 8/10 af kampen en fin kamp. Der styrer vi den fuldstændigt, men vi gør det ikke færdig og scorer det afgørende mål. I anden halvleg spiller vi dem ned bag mållinjen, men får ikke sat den sidste fod på og gjort det færdig, og så bliver de sidste 10 minutter tilfældigheder, og der skal vi være lykkelige for, at de ikke scorer. Det var ikke nødvendigt, men det skal vi arbejde på,« siger Lars Søndergaard.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: