Everton vendte 0-1 til sejr og holder fast i toppen

Efter 11.-pladser i de to seneste sæsoner har Everton i denne sæson intentioner om at være med, hvor det er rigtigt sjovt.

Lørdag vandt Ronald Koemans Everton-tropper med 3-1 over oprykkeren Middlesbrough og avancerede dermed til andenpladsen med 13 point for fem kampe.

Middlesbrough skiftede den danske landsholdsspiller Viktor Fischer på banen til de sidste 20 minutter, men han nåede ikke at gøre det store væsen af sig.

Udeholdet kom overraskende foran midtvejs i første halvleg, da Everton-målmand Maarten Stekelenburg blev så hårdt presset, at han boksede bolden i eget net. Keeperen mente, han skulle have haft et frispark.

Tre minutter senere var det så Middlesbrough-målmand Víctor Valdés, der følte sig snydt for et frispark. Spillet fortsatte, og så kunne Gareth Barry i et overbefolket straffesparkfelt sætte udligningen ind.

Det lignede en remis ved pausen, men så satte Everton to scoringer ind de sidste tre minutter.

Først scorede Séamus Coleman efter et fremragende sololøb, og dernæst nettede Romelu Lukaku, da keeper Valdes blev fikseret af et indlæg.

Efter pausen var Everton fortsat i teten, mens Middlesbrough forsøgte at vende billedet ved at skifte offensive Fischer samt David Nugent på banen, men lige meget hjalp det.

Holdet løb ind i sæsonens andet nederlag og har fem point for samme antal kampe.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and