Fakta: Dilma Rousseff skal for en rigsret

Brasiliens suspenderede præsident, Dilma Rousseff, anklages for at have fiflet med de nationale regnskaber for at få dem til at se pænere ud, end de reelt var. Det skete forud for præsidentvalget i 2014, hvor Rousseff blev genvalgt.

Her er en gennemgang af den proces, der er gået forud for rigsretssagen mod hende.

Senatorer sender præsident Dilma for en rigsret

  • 17. april vedtog Underhuset i Brasiliens parlament at stille Rousseff for en rigsret. Den 6. maj stemte en komité i overhuset, Senatet, for det samme.
  • Senatet har det endelige ord i spørgsmålet, og 12. maj stemte et flertal af senatorerne for at indlede en rigsretssag.
  • Dermed blev Rousseff suspenderet fra præsidentposten i 180 dage, mens rigsretssagen behandles. Vicepræsident Michel Temer er fungerende præsident i mellemtiden.
  • Onsdag 10. august stemte 59 af medlemmerne i Senatet for at fortsætte rigsretssagen mod præsidenten. 21 stemte imod.
  • En rigsretssag skal efter planen indledes 25. august, mens den endelige afgørelse i sagen tages af Senatet 29. august, en uge efter at De Olympiske Lege er afsluttet.
  • Hvis Dilma Rousseff kendes skyldig i rigsretssagen, er det op til Senatet at afgøre, om hun skal afsættes fra præsidentposten. Det sker, hvis to tredjedele af Senatets medlemmer stemmer for at afsætte hende.

Kilde: NTB

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: