Fitch: Danmark fortsat medlem af AAA-klubben

Kredtivurderingsbureauet Fitch har bekræftet Danmarks fornemme placering som medlem af den lille, eksklusive “AAA”-klub, som består af lande, der har topratingen “AAA” med stabile udsigter hos alle de tre store ratingbureauer – Fitch, S&P og Moody’s.

Det meddelte Fitch sent fredag.

Danmarks ratingen hos Fitch er uændret “AAA”, og udsigter vurderes fortsat som stabile.

“Det betyder kort og godt, at den danske statsgæld fortsat anses som risikofri,” anfører chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer i en kommentar.

Det er primært et positivt syn på den generelle økonomiske udvikling, de solide danske offentlige institutioner, en trods alt velafbalanceret udvikling i de offentlige finanser og stærke eksterne balancer, der ligger til grund for at Fitchs vurdering.

Dansk økonomi fremstår også efter Nykredits opfattelse ganske sund og attraktiv fra et ratingbureaus synsvinkel.

“Den offentlige nettogæld ligger stabil, mens ØMU-gælden ligger på ca. 40 pct. af BNP, hvilket er et pænt stykke under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. Betalingsbalancen er med et overskud på cirka 6 pct. ganske høj, og valutareservens størrelse udgør cirka 452,3 mia. kr. Dertil kommer, at staten har et ekstraordinært højt indestående i Nationalbanken på cirka 172 mia. kr. eller 8,7 pct. af BNP,” anfører Nykredit.

Den eksklusive klub af lande med den fornemste kreditvurdering – “AAA” med stabile udsigter – blev et medlem mindre i begyndelsen af juli, da Australien blev sat uden for døren af S&P.

“AAA”-klubben med stabile udsigter er nu reduceret til otte lande – seks europæiske, et asiatisk og et fra Nordamerika: Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Canada.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: