FLSmidth henter femårig forlængelse af egyptisk serviceaftale

Ingeniørkoncernen FLSmidth har sat de sidste underskrifter på en femårig forlængelse af den eksisterende drifts- og serviceaftale med Wadi El Nile Cement Company i Egypten.

Den hidtidige kontrakt løber indtil udgangen af 2016 – og vil med forlængelsen altså nu gælde fem år yderligere ud i fremtiden.

Derudover har Wadi El Nile Cement Company også bestilt en udvidelse af selskabets anlæg fra 6000 til 7200 ton klinker per dag. Den udvidelse vil blive udført som en integreret del af service- og vedligeholdelsesaftalen, og udvidelsen ventes at være operationel fra sommeren 2017, oplyser FLSmidth.

– Forlængelsen af kontrakten er et synligt bevis på det vellykkede partnerskab, som vi har med WNCC. Vi har nu stået for driften af dets 6000 ton per dag store anlæg i næsten fem år. Det er vores resultater her, der er den væsentligste årsag til, at WNCC vil fortsætte og udvide partnerskabet med FLSmidth. Forlængelsen af drifts- og vedligeholdelseskontrakten dokumenterer vores evne til at øge vores kunders produktivitet, siger Per Mejnert Kristensen, der er direktør for Cement-divisionen, i en meddelelse.

Der oplyses efter aftale med kunden ingen økonomiske detaljer for aftalen.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: