FLSmidth-kollega har medvind på ordresiden efter flere tunge år

Det svenske industriselskab Atlas Copco, der ligesom FLSmidth leverer udstyr til mineindustrien, har kunnet mønstre fremgang i mineordrerne i tredje kvartal trods et svært marked.

I selskabets division Mining and Rock Excavation Technique, der udgør en fjerdedel af den samlede forretning, steg ordreindgangen med 9 pct. i tredje kvartal til 6644 mio. svenske kr., oplyser selskabet i sit regnskab.

Det var især som følge af ordrer i Afrika og Sydamerika, men en del af fremgangen skal ses i lyset af, at samme kvartal året før var negativt påvirket af en række aflyste ordrer.

Omsætningen i divisionen dykkede med 4 pct. til 6212 mio. svenske kr., mens driftsoverskuddet faldt med 10 pct. til 1163 mio. svenske kr.

I Atlas Copcos servicedivision var resultaterne påvirket af, at kunderne – de store mineselskaber – gennem de sidste år har lukket miner ned som følge af en svær markedssituation med lav efterspørgsel og for stort et udbud.

– Lukningen og nedskaleringen af miner i slutningen af 2015 og starten af 2016 fortsatte med at have en negativ effekt for mineservice-forretningen, hvor volumenerne var mindre, skriver selskabet.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: