FLSmidth-rival melder om nedtrykt men stabilt minemarked

Tredje kvartal bød på mere af det samme på minemarkedet for finske Metso: en afdæmpet, men stabil efterspørgsel blandt kunderne.

Den finske FLSmidth-rival oplevede godt nok en vækst på 19 pct. i udstyrsordrerne til minedrift – til gengæld var der en tilbagegang på 3 pct. i den langt større serviceforretning på mineområdet.

Metsos Minerals-division, som også tæller andre aktiviteter, havde samlet en vækst på 4 pct. i ordrerne til 492 mio. euro i kvartalet, mens omsætningen faldt 5 pct. til 477 mio. euro på grund af svagere ordreindgang i tidligere kvartaler.

– Efterspørgslen på service og udstyr til miner var fortsat nedtrykt, men stabilt, skriver selskabet i sit regnskab.

Samlet præsterede Metso en ordreindgang på 628 mio. euro og en omsætning på 638 mio. euro i tredje kvartal, hvilket skuffede en anelse i forhold til forventningerne ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: