FN i historisk opgør med resistente bakterier og virus

For første gang indleder FN nu på højeste niveau kampen mod en af de største trusler mod verdenssundheden. At sygdomsfremkaldende bakterier, parasitter, virus og svampe bliver modstandsdygtige over for den medicin, som skal gøre folk raske. Det kan resultere i, at selv sygdomme, som vi i dag anser for at være banale, igen kan blive dødelige.

Det er enestående, fordi man for første gang har hele verden til at forpligte sig til at gøre en indsats på et så grænseoverskridende område, der berører hele verdensbefolkningens sundhed. Det er også i den grad nødvendigt sammen at gøre noget nu.

Ute W. Sönksen, Statens Serum Institut

På onsdag sætter alle landes sundhedsministre sig sammen og vedtager efter alt at dømme en politisk deklaration, der skal forpligte det enkelte land til at deltage i kampen mod de modstandsdygtige bakterier ud fra en handleplan, som verdenssundhedsorganisationen WHO allerede har lavet.

»Man er blevet enige om, at der et behov for, at medlemslandene på politisk niveau forpligter sig til en handleplan om at ville arbejde sammen om dette større og større problem. Vi skal have en forstærket forpligtelse,« siger Ib Petersen, Danmarks ambassadør i FN.

Baggrunden for FN’s indsats er alvorlig. Ifølge WHO er resistens allerede et alvorligt problem, når det f.eks. gælder behandlingen af malaria, hiv og tuberkulose – foruden at der hastigt breder sig en række multiresistente bakterier, som koster mange mennesker livet. Som et af de allerværste skrækscenarier forudser en britisk rapport fra 2014, bestilt af den daværende britiske premierminister David Cameron, at en fejlslagen indsats vil betyde, at der i 2050 årligt vil dø ekstra 10 mio. mennesker som følge af resistens, og at omkostningen for den globale økonomi vil være op mod 650 billioner kr. Det er et beløb højere end bruttonationalproduktet for alle verdens lande tilsammen.

Store forventninger

Uanset om de meste pessimistiske skeptikere får ret, har nogle af Danmarks førende eksperter i resistens og sygdomsfremkaldende bakterier store forventninger til indsatsen fra FN.

»Det er enestående, fordi man for første gang har hele verden til at forpligte sig til at gøre en indsats på et så grænseoverskridende område, der berører hele verdensbefolkningens sundhed. Det er også i den grad nødvendigt sammen at gøre noget nu,« siger Ute W. Sönksen, redaktør for Danmap-rapporten, der registrerer forekomsten af resistente bakterier i Danmark.

En anden førende ekspert på området, Robert L. Skov, tidligere chef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne hos Statens Serum Institut og nuværende chef for det tyske mikrobiologiske laboratorium Synlab i Leverkusen, er enig.

»Dette her er historisk. Det, at man italesætter problemstillingen på højeste politiske niveau, er første skridt på vejen mod, at man på verdensplan kan lave en effektiv indsats. Det kan godt være, at man i Danmark bruger en begrænset mængde antibiotika, men problemet er internationalt, og vi står under alle omstændigheder med en stor overførsel af problemer fra udlandet,« siger Robert L. Skov.

Han understreger, at vedtagelsen kun er første skridt i en lang proces.

»Det er som med klimaforandringerne en ekstremt kompleks problemstilling med mange faktorer, der f.eks. også involverer adgang til rent drikkevand og udviklingslandenes adgang til brugen af antibiotika,« siger Robert L. Skov.

Samtlige medlemslande har allerede på embedsmandsniveau tiltrådt FN-erklæringen. Landene forpligter sig til at udbrede kendskabet til multiresistens gennem uddannelse, til at styrke forskningen på området, til at optimere brugen af antibiotika og anden medicin, til at reducere antallet af infektioner ved at forbedre landenes hygiejniske tilstande og til at udvikle økonomiske styreredskaber, der skal animere bæredygtige investeringer og udvikling af nye antibiotika.

Men at verdens landes tilgang til bekæmpelsen af resistens er forskellig, viser forhandlingerne. I mange udviklingslande er sundheden i forvejen i en ringe forfatning, så her er der sundhedsmæssige og økonomiske incitamenter til at anvende store mængder antibiotika til både mennesker og dyr.

Mere end bare snak

Alligevel er også professor Frank Aarestrup, Danmarks Tekniske Universitet, optimistisk på baggrund af FN’s kommende beslutning. Han er enig i, at de fem indsatsområder er vigtige for at bekæmpe resistens.

»Men indsatsen skal gøres konkret og ikke bare være snak,« siger Frank Aarestrup. Han efterlyser flere konkrete initiativer, der præcist skal regulere brugen af antibiotika og indsatsen mod multiresistente bakterier.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and