Formand for EU-Parlamentet kæmper videre for handelsaftale: Vi kan ikke stoppe op kun en kilometer før mål

Europaparlamentets formand, Martin Schulz, og Canadas handelsminister, Chrystia Freeland, mødtes lørdag i Bruxelles et forsøg på at holde gang i forhandlinger om en frihandelsaftale.

Aftalen trues af et sammenbrud på grund af en belgisk regions modstand mod den, skriver nyhedsbureauet AFP.

Schulz skriver i et tweet, at han også vil mødes til drøftelser med den belgiske region Valoniens socialistiske regeringschef, Paul Magnette, som har blokeret for, at de 28 EU-lande har kunnet underskrive frihandelsaftalen.

– Møderne i Bruxelles har til formål at skabe nyt i Ceta-forhandlingerne. Vi kan ikke stoppe op kun en kilometer før mål, skriver Schulz.

Belgisk region afviser kompromis om EU-aftale med Canada

Vallonien sagde fredag, at det vil have “lidt tid” til forhandlingerne om den omfattende handelsaftale mellem EU og Canada.

– Demokrati tager lidt tid, sagde Paul Magnette i et telefoninterview med nyhedsbureauet AFP.

Delstatsparlamentet i Vallonien har fået skyld for at blokere for handelsaftalen og er under stort pres fra EU for at godkende aftalen.

At Vallonien ikke har sagt ja til aftalen, forhindrer Belgien i – som det sidste af de 28 EU-lande – at godkende den.

– Jeg beder ikke om måneder. Men man kan ikke gennemføre en parlamentarisk proces på to dage, siger den vallonske ministerpræsident.

Den canadiske handelsminister forlod fredag eftermiddag det vallonske delstatsparlament i Namur.

– Det er tydeligt for mig og for Canada, at EU ikke nu er i stand til at have en international aftale selv med et land, der har så europæiske værdier som Canada, sagde en dybt skuffet Chrystia Freeland, som kæmpede for holde tårerne tilbage.

Ærgrelse i EU: Aftale hænger i tynd tråd efter canadisk exit

Valloniens politiske leder siger, at han kan forstå, at canadierne er ved at være utålmodige efter syv års forhandlinger.

– Men vallonerne har kun været inde over emnet i 15 dage, siger Paul Magnette til det tyske nyhedsbureau dpa.

– Jeg bad bare om lidt mere tid. Det var ikke muligt for vores canadiske partnere. Det beklager jeg, siger han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: