Forskningsgennembrud: Sådan kollapser vulkaner

Det fik ikke nær så meget medieopmærksomhed som Eyjafjallajökulls udbrud i 2010, men da den islandske vulkan Bárðarbunga gik i udbrud i 2014, markerede det begyndelsen på, hvad der skulle udvikle sig til at blive Europas største vulkanudbrud siden 1784. Det skriver Videnskab.dk.

Udover at være det største i mere end 200 år, udmærkede udbruddet sig også ved en helt usædvanlig hændelse:

Bárðarbungas caldera – en cirkulær vulkansk indsynkningsstruktur med en diameter på 10-15 km – kollapsede. Cirka 110 km af det eksisterende krater sank og efterlod et 65 m dybt krater.

Magmaen bevægede sig væk fra vulkanen

Forskere fra Islands Meteorologiske Institut overvåger 33 aktive vulkaner i landet – heriblandt Bárðarbunga, og i august 2015 opdagede de, at der var stigende seismicitet omkring vulkanen.

VidenskabDK_logo.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Videnskab.dk.
Få de seneste forskningsnyheder fra ind- og udland på videnskab.dk.

Før udbruddet rapporterede forskerne kun enkelte jordskælv om dagen, men pludselig registrerede deres seismometre flere tusinde.

Midten af den seismiske aktivitet begyndte at bevæge sig væk fra calderaet, hvilket indikerede, at magmaet ikke ville blive udspyet gennem selve Bárðarbunga, men at det bevægede sig sidelæns.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor kommer vulkaner i udbrud

»Først bevægede seismiciteten sig mod øst i tre forskellige retninger for langsomt at koncentrere sig i én retning væk fra calderaet. Vi kunne se, at den langsomt blev ført 48 kilometer videre i nordøstlig retning,« forklarer Kristín Jónsdóttir fra Islands Meteorologiske Institut til Videnskab.dk.

To uger senere strømmede magma op gennem overfladen ved Holuhraun – næsten 50 kilometer væk fra Bárðarbungas caldera.

Læs også på Videnskab.dk: Islandsk vulkan udgyder mere svovl end alle Europas skorstene

Besvarer afgørende spørgsmål om vulkanudbrud

Resultaterne fra det store udbrud besvarer afgørende spørgsmål om, i hvilken rækkefølge begivenhederne udfolder sig i løbet af et vulkanudbrud og i tiden op til et calderakollaps.

»Vi ville gerne have en bedre forståelse af, hvad der sætter gang i et kollaps. Forårsager tilbagetrækningen af magmaen et kollaps, eller er det kollapset, der udløser udbruddet – hvad kommer først? Og her kan vi påvise, at det er tilbagetrækningen af magmaen, der går forud for kollapset,« forklarer Kristín Jónsdóttir til Videnskab.dk.

Nu ved forskerne med sikkerhed, at magmaen forårsagede en forandring i trykket, da det strømmede ud af magmakammeret, hvilket udløste et calderakollaps.

Læs også på Videnskab.dk: Vulkaner har påvirket mennesket i årtusinder

I takt med at udbruddet skred frem, blev vægten af calderaet og den overliggende gletsjer over kammeret for tung at bære, hvilket fik bunden af calderaet til at give efter og synke sammen.  

»Vi viser, hvordan begyndelsen af calderakollapset blev sat i gang af tilbagetrækningen af magma, og hvordan den langsomme, fortsatte sænkning af calderaet blev styret af magmakammerets overliggende vægt og den rute, som magmaen strømmede,« forklarer Kristín Jónsdóttir og fortsætter:

»Det er lidt som et afløbssystem. Man har en stor ballon, der er fuld af magma, og så er der noget, der trykker ned på calderaets tag og den overliggende gletsjer, og et rør er utæt, og ganske langsomt begynder magmaen at sive ud.«

Læs reaktionen på islændingenes gennembrud og se, hvordan udbruddet bevægede sig 50 km i artiklen på Videnskab.dk.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: