Fortælling om Mælkevejens barndom er dukket op i en unik stjernehob

Terzan 5 er en helt speciel samling af stjerner. Den ligner nemlig en miniudgave af galaksens centrum, der har fået lov til at være i fred siden galaksens dannelse for omkring 12 milliarder år siden, skriver Videnskab.dk.

Det er konklusionen fra et internationalt hold af astronomer, der har undersøgt den kugleformede stjernehob ved hjælp af forskellige teleskoper. De har fundet ud af, at hoben rummer to forskellige generationer af stjerner, fremgår det af en videnskabelige artikel, der netop er blevet bragt i tidsskriftet Astrophysical Journal.

VidenskabDK_logo.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Videnskab.dk.
Få de seneste forskningsnyheder fra ind- og udland på videnskab.dk.

»Stjerner i kuglehobe er næsten altid dannet på omtrent samme tidspunkt. Men Terzan 5 er særpræget, for den har to grupper af stjerner,« fortæller Jes Jørgensen, der er lektor ved Center for Stjerne- og Planetdannelse på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet.

Læs også: Stjerner vidner om Mælkevejens kannibalistiske fortid

»Stjernerne i den ældre gruppe er cirka 12 milliarder år gamle, mens stjerner fra den nyere population er 4,5 milliarder år gamle. Et eller andet har gjort denne kuglehob speciel, så den har haft to epoker af stjernedannelse.«

Hoben er et galaktisk fossil

Der er altså været fuld knald på stjernedannelsen i Terzan 5 i to omgange, og det må betyde, at der fra starten har været rigtig meget af den gas, som stjerner dannes af.

Læs også: Mælkevejens centrum ligner en jordnød

Ifølge en pressemeddelelse fra Det Europæiske Sydobservatorium (ESO) må massen af gassen mindst have svaret til 100 millioner gange Solens masse.

Mælkevejens centrale udbulning kan være dannet af sådan nogle massive gasskyer, der har slået sig sammen. Måske overlevede Terzan 5 simpelthen denne tidlige sammenlægning.

Hvis det er tilfældet, kan stjernehoben gøre forskerne klogere på, hvordan vores galakse blev dannet, lyder det fra den videnskabelige artikels førsteforfatter, Francesco Ferraro:

»Sådan nogle galaktiske fossiler gør det muligt for astronomerne at rekonstruere en vigtig del af Mælkevejens historie.«

Læs også: Lysforurening skygger for 80 procent af Jordens udsyn til Mælkevejen

Jes Jørgensen, der ikke selv har haft med det aktuelle studie at gøre, er enig:

»Terzan 5 kan give os et fingerpeg om, hvordan betingelserne var på den tid, hvor galaksen blev dannet. Der kan være et link mellem, hvad der er foregået tidligt i vores galakse, og hvilke fysiske betingelser, der har ført til dannelsen af stjernehoben.«

Læs mere om, hvad moderne superteleskoper har betydet for udforskningen af Terzan 5, på Videnskab.dk.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: