Fransk bank øger overskuddet efter frasalg og lavere udlånstab

Den franske storbank Société Générale, der er sit lands næststørste, har haft stigende indtjening i årets andet kvartal på grund af lavere hensættelser til dårlige lån og en gevinst fra salget af sin andel i Visa Europe.

I andet kvartal endte nettooverskuddet på 1,46 mia. euro mod 1,35 mia. euro i samme periode året før. Forbedringen i dette års kvartal var samtidig bedre end ventet blandt analytikerne, der havde sat næsen op efter 1,36 mia. euro ifølge Bloomberg News.

En del af indtjeningsforøgelsen kommer fra den indtægt på 725 mio. euro, som Société Générale fik i forbindelse med salget af sin andel i betalingstjenesten Visa Europe.

I kerneforretningen endte de samlede bankindtægter på 6,98 mia. euro i andet kvartal mod 6,87 mia. euro i samme periode et år tidligere. I kvartalet var bankens driftsomkostninger stort set uændrede og endte på 4,12 mia. euro, mens hensættelser til dårlige sluttede på 664 mio. euro – svarende til et fald på 8,3 pct. sammenlignet med sidste års andet kvartal.

“Resultaterne, der er kommet i hus i et svært miljø, afspejler dynamikken og styrken i gruppens samlede bankforretning,” udtaler Frédéric Oudéa, der er administrerende direktør hos Société Générale, i en kommentar til regnskabet.

På børsen i Paris sluttede den franske bankaktie tirsdag 3,1 pct, lavere i 28,51 euro.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: