Fremtiden byder på små boliger – og større frihed

Hvor parcelhusene har vokseværk i forstæderne og provinsen, så er simple, small living det nye sort i byerne. Her er minimal plads i boligen et vilkår, der ikke er til at komme uden om, hvis man har en almindelig, gennemsnitlig indtægt.

”Flere og flere flytter til storbyerne, hvilket naturligvis får kvadratmeterpriserne til at stige, hvorfor vi er nødt til at vænne os til at bo på mindre plads. Og den udvikling er godt i gang. København er ingenting i forhold til London, New York, Moskva m.m. Endnu. Det kommer. I New York har mange mindre lejligheder slet ikke køkken, og i Japan er tendensen mere multifunktionsmøbler, så et skrivebord kan laves om til en seng osv. Samtidig minimerer mange deres mængde af fysiske ting og opbevarer mest muligt elektronisk,” siger Klaus Æ. Mortensen, seniorforsker på Instituttet For Fremtidsforskning, til Bolius’ magasin BEDRE HJEM.

Bolius_Orange_Payoff_Small_RGBfixed.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Boligejernes Videncenter Bolius.
Hent mere viden og gode råd på bolius.dk

Det vigtige på bekostning af fysiske ejendele er ifølge forskeren at være der, hvor det sker, så sociale aktiviteter og kulturelle oplevelser er lige uden for døren. Og så gør det ikke så meget, at man ikke har en balsal af en stue.

Arkitekt Erik Juul, tegnestuechef for arkitektfirmaet Friis & Moltkes københavnske afdeling, mener, at folk er ved at opdage, at man faktisk ved at bo småt kan få et stort liv.

”Vi lever jo i en tid, hvor alle har rigeligt af alting. Derfor er der nu en stor luksus i ikke at have ting, fordi der ikke er den samme prestige forbundet med at eje ting som tidligere,” forklarer han.

Hedonistisk bæredygtighed er forudsætningen, hvis vi skal lykkes med at ændre den måde, hvorpå vi forbruger de fælles ressourcer. Det vil sige, at det skal være morsomt, og at vi skal få et bedre liv ved at forbruge mindre. Og derfor skal vi erfare på egen krop, at det giver mere frihed at eje mindre, mener Erik Juul:

”Tænk blot på, hvor mange arbejdstimer det kræver at købe et nyt køkken. Derfor er det vigtigt at forstå, at simple living ikke er udtryk for et ønske om at leve asketisk. Det er udtryk for et ønske om at opnå større livskvalitet ved at eje mindre.”

Erik Juul tror ikke på, at danskerne er klar til at leve uden køkken som i New York, men vi vil se en øget dagligstueficering af byens udendørsrum.

”Halvdelen af en byboligs kvalitet er det, der sker, når man går ud ad døren. Alligevel sælges de fleste byboliger med ejendomsmæglerens argumenter om, at boligen har et stort, dyrt køkken, men det tror jeg vil ændre sig. Uderummet omkring boligen vil blive en stadig vigtigere kvalitet og så med færre ting og inventar, der til gengæld er af kvalitet,” siger han.

Læs mere fra BEDRE HJEM

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: