Fugleblod afslører forkert formodning om evolutionen

»Der er storhed i dette syn på livet med dets talrige kræfter, som oprindeligt er blevet vækket til live i få former eller en enkelt, at imens denne planet har cirkuleret i henhold til de fikserede love om tyngdekraft, er endeløse former for liv, så smukke og vidunderlige og fra så simpel en begyndelse, blevet, og bliver stadig, udviklet.«

Sådan lyder den sidste sætning i Charles Darwins ‘Arternes Oprindelse’ fra 1859. Meget passende har Darwins idé om evolutionen selv undergået en evolution siden udgivelsen, og forskerne er skridt for skridt blevet klogere på fænomenets inderste mekanismer.

Endnu et af disse skridt er netop taget med et nyt studie baseret på 50 sydamerikanske fuglearters hæmoglobin, det protein der står for at transportere ilt rundt i blodet hos langt de fleste dyr, skriver Videnskab.dk.

Konklusionen er, at evolutionen er langt mere kompleks, end man hidtil har regnet med, og der er ikke, som forskerne hidtil har troet, én bestemt grundopskrift på udviklingen af særligt vigtige fysiologiske egenskaber.

Studiet er udgivet i det prestigefulde videnskabelige tidsskrift Science og har to danskbaserede professorer med på forfatterlisten sammen med en række amerikanske kolleger.

Læs også: Store opdagelser: Darwin og evolutionslæren

»Det hele giver meget bedre mening nu«

En af de danske forskere bag studiet er professor Angela Fago fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Hun fortæller begejstret, at ‘det hele faktisk går op i en højere enhed nu’. 

»Der er ikke en ensrettet vej til en bestemt fysiologisk egenskab hos levende organismer. Der kan være alle mulige kombinationer af mutationer til grund for udviklingen eller ændringen af én særlig evne. Det gør evolutionen mere kompliceret, men det giver samtidig meget bedre mening,« siger hun.

Fordi mutationer sker tilfældigt, er det simpelthen mere sandsynligt, at særlige egenskaber, som for eksempel en bedre evne til at binde ilt i blodet, kan opstå på flere forskellige måder, forklarer Angela Fago.

Læs også: Hvor er beviserne for evolution?

Fugleblodet fra bjergene

Forskerne har lavet undersøgelsen ved at tage prøver fra 50 forskellige fuglearter, som lever i forskellige højder i Andesbjergene, og derudfra analyseret og sammenlignet de af fuglenes gener, der står for produktionen af hæmoglobin.

»Fuglene er gode at studere, fordi der både er arter, som lever i store højder og ved havets overflade. Vores data viser, at jo højere oppe de lever, des mere effektive er fuglenes hæmoglobin i blodet til at optage ilt, og den forskel ville vi gerne undersøge på genetisk niveau,« forklarer hun. 

Men de fandt altså ikke den forskel i genetikken, som de regnede med.

Læs også: Frøer udfordrer evolutionsteorien

Flere end én opskrift i generne

Jo højere oppe et dyr lever, des tyndere bliver luften, og derfor må fugle i bjergene nødvendigvis have tilpasset sig under evolutionen til at udnytte ilten bedre, forklarer Angela Fago.

Forskernes hypotese var derfor, at der muligvis var en række særlige mutationer hos netop de højtlevende fugle, som muliggjorde denne tilpasning.

»Men når vi så på forskellene mellem fuglenes gener, var der ikke noget mønster. Vi troede, at der ville være visse sammenfald mellem generne hos de højtlevende fugle, men der er altså åbenbart flere end én opskrift på den særlige hæmoglobin,« siger hun.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: